jeg er her sgu også ! /5

Det behøver ikke tage en dyb indånding. Dette handler ikke om mænd/kvinder, som de andre indlæg i serien “jeg er her sgu også !”

Et stykke tid efter at jeg havde fået min diagnose MS og erklæret mere end 50% uarbejdsdygtig tænkte jeg lidt over hvordan jeg nu skulle præsenterer mig selv. Det lød federe med Nordisk IT Chef end invalidepensionist…

Og du tænker måske “gør det nogen forskel ? er det ikke bare dit ego, der lider et knæk ?”

Det har jeg tænkt over…

Måske var jeg bare forkælet før men jeg opfatter, at jeg blev taget mere seriøst før. Jeg fik svar når jeg sendte en mail, jeg blev taget seriøst, jeg blev hørt og jeg fik svar.

Nu føler jeg, at jeg bliver overhørt, at det ikke er helt så nødvendigt at behandle mig ordenligt og redeligt. Måske fordi den anden part ikke ser den sammen værdi i mig mere ?

Det er LANGTFRA i alle sammenhænge det sker ! Men jeg synes det er ubehageligt når det sker – eller jeg opfatter det sker. Jeg ved ikke om det rent faktisk sker men den oplevede følelse af at det sker, er virkelig nok.

Det giver mig en opfattelse af “at ham den handicappede kan vente” og dermed giver det mig en ubehagelig og urimelig mindreværdsfølelse.

Er jeg monstro den eneste handicappede eller pensionist, der har det sådan ?