Du er her Hjem » 5-stjernet luksus bliver for meget

5-stjernet luksus bliver for meget

Jeg har boet på en del 5-stjernede hoteller men foretrækker ofte noget mere ydmygt

Det er min fornemmelse at der er kommet langt flere 5-stjerne hoteller i denne verden. Som barn var lykken at komme på et tre-stjernet hotel selvom det med stjerne kunne være en lidt tilfældig opleveelse. Stjerner blev ofte uddelt at det enkelte lands turistorganisation eller af den lokale Horesta organisation. Sådan er det stadig ? Og det virkede som kørte de med forskellig kriterier – eller måske var det bare et udtryk for hvordan man så på det i de enkelte land ?

Første gang jeg var på et fem-stjernet hotel var jeg imponeret. Nu er jeg blevet ældre og har prøvett det nogle gange og er ikke helt så imponeret mere.

Faktisk har jeg sket ikke lyst til 5-stjernet hotel og den luksus de tilbyder er ikke noget for mig. Her kan du se hvad det skal til for at få fem-stjerner i Danmark: 

5 stjerner

• Receptionen døgnbemandet, flersproget personale
• Valet parkeringsservice
• Concierge, piccolo
• Rummeligt receptionsområde med adskillige siddepladser og servering af drikkevarer
• Minibar samt mad og drikke via 24 timers room service
• Personlige plejeprodukter i flasker
• Internet enhed (f.eks. pc eller tablet) på værelset på forespørgsel
• Værdiboks på værelset
• Strygeservice (retur indenfor 1 time), skopudseservice
• Aftæpning på værelser om aftenen (turn down service)
• Mystery guesting

For mig er det meste helt ubrugeligt og/eller unødvendigt.

Som gæst lægger man vægt på forskellige ting. Nogle synes det er dejligt med swimmingpool og for andre er det vigtigt med en stor morgenmadsbuffet.

En stor morgenmadsbuffet er for mig faktisk noget jeg helst vil undgå. I sit udgangspunkt er det jo fint nok. Jeg har bare for lidt selvdisciplin. Det betyder at jeg får spist for meget og forkert. Men det er min fejl. Jeg foretrækker det enkle og en god kop kaffe.

Jeg bliver sjældent imponeret over det fine afstemte og meget planlagte interiør. Jeg føler, at det er en kulisse og jeg er en tilfældig statist.

Klart foretrækker jeg det mere afdæmpede og man kan spørge hvad luksus i det hele taget er ? Luksus for mig i denne sammenhæng er at jeg bliver set som en person. Tid og opmærksomhed er luksus.

Det betyder også at jeg aldrig kommer til at bo på Burj Khalifa og har heller ikke drømme eller ønske om det. 

Skriv et svar