Du er her Hjem » Afstikker i programmet

Afstikker i programmet

Igår lavede jeg en liste over det jeg ville / skulle se på Copenhagen Photo Festival og allerede på første dag tog jeg en afstikker i programmet

Men man skal også være parat til afstikkere fra programmet – så kan der vente store oplevelser..

Lørdag tog jeg ud for at afprøve en ny optik og på hjemvejen ville jeg lige køre forbi Carlsberg Byen / Photo City.

Først tog jeg på Halmlageret for at se to ting:

  • en udstilling af Fifty/Fifty Gallery, som er et nyt online foto galleri, som min ven Peter Wolf fra Grafik & Foto printer og indrammer for

  • “Den censorede”, som er en kurateret udstilling af værker af mange forskellige fotografer

CPF2015_5

Derefter tog jeg til “Slottet” og så Character # iV: anna aurora astrup af Tonje Bøe Birkeland og sluttede af i “Matrix” med at se “Picture The Music“, hvor min ven Rod Clemen havde fået udvalgt et billede (der blev kun udvalgt 37 billeder…..)

Men der hvor jeg afveg var at jeg også fik set udstillingen “Men & Dolls” af Benita Marcussen – og det var den helt store oplevelse.

Jeg kendte intet til udstillingen, intet til fotografen og selve emnet – Mænd og Dukker – havde jeg kun hørt om meget perifert.Men det er noget af det fotografi kan: gøre mig klogere og vise mig noget jeg ellers ikke ville se.

Men kan mene hvad man vil om emnet (for mig virker det dybt, dybt mærkeligt at nogle kan få så tæt et forhold til en dukke) men jeg blev klogere og fik en oplevelse. Også visuelt da fotografen havde løst “opgaven” super godt ! Virkelig gode fotografier..

Skriv et svar