Jeg har ikke men så har jeg…

Nytår og runde fødselsdage har det med at sætte gang i regnestokken

Også jeg tænker lidt over mit liv nu hvor jeg snart bliver 50år og der er mindre tid foran mig end der ligger bagved mig. Helt naturlig kommer regnestokken på arbejde og jeg tænker over tingene.

For ikke længe siden var jeg sammen med et ungt menneske i starten af tyverne som var lidt depri over vedkommendes liv så langt. Venner havde lavet mere mere end hende/ham. Været frivillig på et chimpanse shelter i Afrika, klippet får i Australien og svømmet med enarmede delfiner i Caribien, var ansat i reklamebranchen og var ved at lave en app.

Og jeg kender så udemærket følelsen. At ens liv har været tidsspilde. Nærmet tidsfordriv.

Jeg har ikke som Mozart skrevet en opera som 11-årig.

Jeg var ikke den første mand på månen og jeg opfandt ikke iPhonen.

Jeg har ikke 1 mio følgere på Instagram og måske 2-3 læser min blog (den ene er mig selv)

Jeg har ikke skrevet en verdenssucces som Da Vinci mysteriet og jeg fik kun 7 i skriftlig dansk. Og 5 i matematik.

Jeg opfandt heller ikke Facebook og mit bidrag til Hubble teleskopet er ikke eksisterende.

Jeg er ikke med i Guinness Rekordbog og har aldrig været på noget landhold og aldrig vundet en guld medalje.

 

I de perspektiver er de fleste liv vel nærmest spild af tid og helt overflødig. Men sådan har jeg set slet, slet ikke. Et liv kan ikke gøres op på den måde.

Jeg har elsket. Og er blevet elsket. Jeg har hjulpet andre og modtaget hjælp. Jeg har grint og fået andre til at grine. Jeg har opmuntret og trøstet og modtaget opmuntring og trøst. Jeg har inspireret og fået inspiration.

Men mit største bidrag er mine to børn. Så er al det jeg IKKE har lavet, det jeg IKKE har opfundet helt ligegyldigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *