Du er her Hjem / fOtOblog / anmeldelser af fotogrej er en jungle

anmeldelser af fotogrej er en jungle

At finde anmeldelser er meget nemt…og en jungle !

Som alle andre kan jeg læser eller ser jeg på youtube ofte anmeldelse af produkter som har min interessse og som jeg måske ønsker at købe. Men der er lige nogle “hurdler”:

1: Tillid

Tidligere når man skulle finde et kamera eller en objektiv spurgte man sin lokale fotohandler. Men han findes ikke mere. Der findes stadig fotohandlere men der er blevet længere i mellem dem og så er de ikke så lokale mere. 

Når man spurgte Benny i butikken rundt om hjørnet havde jeg tillid til det han sagde. Han var faguddannet, havde faglig stolthed og vidste at hans opgave netop var at rådgive og vejlede dig. Og så var han lokal og afhængig af lokal området.

Jeg har flere gange haft en oplevelse af, at fotohandleren idag ikke er der, hvor du får råd og vejledning da Brian idag er blevet sælger. Han vil måske gerne have at du køber X fordi han har en godt forhold til repræsentanten fra X, han får bonus hvis han lige sælger een til, han tjener mere hvis han sælger X istedet for Y og der træder dine behov i baggrunden. Alt sammen forståeligt men tror ikke at du får uafhængig rådgivning og vejledning. 

Går jeg til slagteren og spørger hvad jeg skal spise i aften siger han sikkert ikke rødbedebøf. 

Der findes en masse anmeldelser på nettet. Nogle er på skrift og andre som video. Og der handler det om, at finde nogle du har tillid til – selvom dem du måske umiddelbart får tillid til er dem som bekræfter dig i den opfattelse du allerede har ? Jeg synes, det ofte er svært at gennemskue præcis, hvad deres interesser er: er de sponseret eller arbejder de på at blive det ? 

Det handler naturligvis om tillid og det kan være en god ide at tjekke flere steder.

 

2: Nogle gang er det bare for langt

Mange steder vil man gerne lave dybdegående anmeldelser og det er fint. Men ofte er det ikke det jeg har brug for. 

Ofte har jeg bruge inspiration til grej jeg måske slet ikke vidste fandtes og en kort beskrivelse, hvor jeg kan se om jeg skal beskæftige mig mere med det eller konkluderer at det skal jeg ikke bruge min tid på.

De dybe anmeldelser vil jeg ikke undvære men jeg mener også at “Quick Reviews” har en plads. (og derfor laver jeg snart nogle selv)

Når jeg ser youtube anmeldelse får jeg nogle gange tanken at den/de som præsenterer godt kan lide at høre dem selv snakke (præcis “snakke” og ikke “tale”) og jeg opfatter også at de ofte gerne vil skabe sådan et lille hyggeligt, intimt rum hvor vi er på fornavn. 

Det jeg forsøger at sige er, at nogle gerne må være lidt mere skarpe på, hvad det er de gerne vil sige. Det er for meget fyld og unødvendigt snik-snak.

 

Skriv et svar