at få MS er bestemt ikke det bedste som er sket mig

Jeg har hørt flere sige at sklerose er det bedste, som er sket dem. WTF !?

Seneste hørte jeg det i en TV-udsendelse og jeg både forstår det og så forstår jeg det slet, slet ikke.

Når der sker udefrakommende ting i ens liv kan det sagtens, når man lige er kommet over chokket, føre til noget godt. Alle har vel hørt om at en fyret medarbejder, som måske var kørt lidt fast, faktisk følte at de var kommet til et bedre sted i deres liv. Og det tænker jeg også kan ske her under nogle forudsætninger (dem kommer jeg tilbage til).

At få en kritisk sygdom som MS er ingen leg og der er en grund til at den er i kategorien “kritisk sygdom”. Nogle lever fuldstænding som dagen inden diagnosen blevet stillet og andre….puha. Og alt der imellem findes også. Altså de let og middelsvært ramte. Så for nogle blive det en omstilling. For nogle en mega omstilling og for andre måske en justering.

Den omstilling eller justering, som jo er påtvungen og ikke frivillig, kan helt bestemt opfattes som værende en forandring til det bedre. Du får måske bedre tid, du sætter måske mere pris på det du har eller du begynder at leve mere i overenstemmelse med dit indre kompas etc etc.

Men jeg tænker også, at alt det gode er under en forudsætning: at du ikke bliver hårdt ramt, hvor du har brug for pleje 24/7 og kun kan betjene et joystick.

Og de findes. Det må vi ikke glemme. Heller ikke selvom det er meget federe at læse om en der har overvundet sygdommen og nu kun spiser økologiske grøntsager af egen avl og dyrker ekstremsport mens der hækles grydelapper.

Det er dejligt at høre, at nogle mennesker trives godt med deres iboende tikkende bombe (for det er MS!) men at sige, at det er det bedste, som er sket dem ?

Neej, ikke her. Jeg er slet ikke glad for det overhovedet, selvom jeg erkender, at nogle ting er bedre idag. Men jeg sidder også på en anden bakketop i dag med en anden udsigt og udsyn end jeg havde for nogle få år siden. Der var udsigten meget anderledes og udsynet ligeså.

Da jeg hørte at vedkommende mente at MS var den bedste, som var sket for vedkommende. blev jeg lidt stødt. Min første reaktion var, at det var en hån mod de mange som dagligt slås med sygdommen og jeg tænkte, at det måske kunne give et billede i offentligheden af, at MS jo er ikke så slem; lidt motion og den rigtig kost og så er det klaret…. Det er det for mange bestemt ikke.

Jeg er glad på vedkommendes vegne. At vedkommendes sygdom har ført gode ting med sig og vedkommende føler det er et godt liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *