Impasse Hotel Syria – Fotografier af Krass Clement

Hvornår:
3. maj 2017 – 22. oktober 2017 heldags Europe/Copenhagen Tidszone
2017-05-03T00:00:00+02:00
2017-10-23T00:00:00+02:00
Hvor:
Davids Samling
Kronprinsessegade 30
1306 København K
Danmark
Pris:
Gratis

“Fra den 3. maj kan man i Davids Samling opleve udstillingen Impasse Hotel Syria – fotografier af Krass Clement. Fotografierne er taget i 2001 under en rejse i Syrien, hvor Krass Clement besøgte byerne Damaskus, Palmyra, Deir ez-Zur, Homs og Aleppo.

Motiverne er øjebliksbilleder fra en virkelighed, som nu, 16 år senere, ikke findes længere. Fremkaldt i nuancerne mellem sort og hvid ses mennesker i færd med livets mange gøremål: En pige gemmer sig bag nogle sandaler i en skotøjsforretning, en mand misser med øjnene i en togkupé. Et sted i en by, på vej ned ad en trappe, stopper en kvinde op og ser sig tilbage.

Det er dog ikke kun den levende hverdag, der formidles, men også en ejendommelig stilstand. Gader og fortove er støvede og ujævne, elkabler og ledninger er slappe. De fleste butiksskilte er fra en svunden tid, ligesom bilerne og politimændenes uniformer. I vinduer og på mure ses overalt de samme tidløse portrætter af landets nuværende præsident eller præsidenten før ham, hans far.”

Kilde: Davids Samling

Foto: Krass Cremet - med tilladelse fra Davids Samling
Foto: Krass Clement – med tilladelse fra Davids Samling (gælder også top billedet)

“Som kunstfotograf har Krass Clement modtaget Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, og hans værker er blandt andet repræsenteret på Museum of Modern Art i New York, Bibliothèque nationale de France i Paris, og herhjemme, Brandts, Designmuseum Danmark og Ny Carlsberg Glyptoteket.”

Du kan læse mere og se flere billeder af Krass Clement på hans hjemmeside: http://krassclement.com

Samt på wikipedia.dk: https://da.wikipedia.org/wiki/Krass_Clement – og du finder intet problem med at finde mere information ved en hurtig søgning på internettet…

 

 

 

 

 

 

 

Åbningstider:

Tirsdag til søndag kl. 10-17
Onsdag kl. 10-21
Mandag lukket

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *