Du er her Hjem / blog / Blade og magasiner er lige mig

blade og magasiner

Blade og magasiner er lige mig

Jeg kan godt lide blade og magasiner. De inspirerer….

Det er nu ikke fordi jeg er den store forbruger af blade og magasiner men jeg elsker at bladre i dem, læse i dem eller bare kigge billeder.

Som oftets skimmer jeg dem hurtigt igennem og læser korte notitser, der lige fanger mig for at lægge det til side. Og så vender jeg tilbage til det en anden dag. Det behøver ikke være dagen efter – der kan gå uger.

Netop grundet min lange fordøjelsestid har jeg svært ved at have noget i abonnement. Jeg når simplethen ikke at læse dem – og helt galt går det, når der kun er ca 3 uger mellem hver udgivelse, som mange danske blade og magasiner har.

Det er nu heller ikke blevet nemt at finde en butik med et ordenligt udvalg af blade og magasiner. Desværre for jeg synes det er fedt at være i en kiosk med et stort udvalg som fx kiosken i lufthavnen. Senest har Politikkens Boghandel på Rådhuspladen lukket deres afdeling for blade og magasiner. Ærgerligt, men jeg forstår godt at det er en forretning – og kan der tjenes flere penge på kaffe og bøger, er det sådan det må være.

Det er sikkert heller ikke nemt at tjene penge på. Dels er det ofte billigere med dem i abonnement (bla. pga. af momsregler, som der i 2014 var lidt postyr omkring) og dels er der mange som får den elektronisk fx på en iPad. Men for mig virker det ikke med iPad. Glæden ved en bog eller et magasin i hånden er så meget større – for mig.

Da Politikken lukkede afdelingen med blade og magasiner skule jeg finde et andet sted. Her faldt jeg over Candy Kiosken på Falkoner Alle. Superfint udvalg og god betjenning !

Og du risikerer næppe at der har lukket med åbningstid fra 07.00 -24.00 på hverdage og fre/lørdag fra 07.00 til 02.00

Min smag i magasiner er ret bred: design, foto, mode (også kvindemode), arkitektur, vin er blandt interesseområderne…

Skriv et svar