Hvad er dit brændstof og hvad brænder du for ?

For mig er det vigtigt at brænde for noget – nu mere end nogensinde – men jeg har kørt på dårlig brændstof i mange år.

Min motivation, mit brændstof var i mange år det helt forkerte og det fik mig også til at køre galt.

At brænde for noget, have en passion lyder måske voldsomt – så vi kan også sige: have eller lave noget, der gør dig glad, giver dig energi og lyst.

Min passion idag er – overraskende ! – bla. fotografi. Min store glæde ligger i at tage billederne, høre klikket og ikke så meget i processen efterfølgende. Der er andre for hvem processen i Photoshop er lige så stor, eller større end at tage billedet. Når jeg fotograferer glemmer jeg for en stund. Jeg er bare.

At jeg så ofte bliver straffet af min MS dagen efter må jeg tage med.

Jeg har gjort karrieren. Jeg var Nordisk IT Chef i en global virksomhed. Sad med ved bordet i forskellige fora og ledergrupper – herunder Nordic Council samt det danske. Var med i en erfagruppe hos Center for Ledelse. Havde funktionelt ansvar for en gruppe af mennersker i Europa, var ansvarlig for Service Delivery af netværksydelser i store dele af Europa.

På mange måder var jeg på toppen.

Efter den karriere er slut har jeg tænkt en del over det. Det skulle jeg måske have gjort noget før…jeg har tænkt meget over hvad der drev mig, hvad der var min motivation, mit brændstof (der skulle bruges en del..)

Mit brændstof var anerkendelse og trods

Jeg ville vise at skolen havde uret da de mente at jeg nok ikke kunne blive til noget og ingen gavn havde i at forsætte på skolen (hold kæft, min mor blev ked af det da hun fik det brev)

Jeg ville vise min far at jeg kunne blive til noget selvom jeg ikke fik studenter hue på. Han talte ikke til mig i flere år efter jeg havde besluttet at gymnasiet ikke var noget for mig.

Jeg ville vise de gamle ledere på Philips at jeg godt kunne noget selvom jeg ikke havde en Cand. Merc. i afsætning (som de jo havde! – hørte jeg skoleslips og loge ?)

Og jeg havde også brug for at bevise det overfor mig selv. Jeg vadede jo ikke ligefrem i succes som barn – jeg var tyk, elendig til det meste sport og gik i aflagt tøj. Det kunne jo næsten ikke være mere nederen.

Anerkendelsen kom med forfremmelserne, titlerne og lønnen.

Jeg synes sådan set ikke idag at det var en godt brændstof – men jeg må sige at det var et kraftigt brændstof.

Nu skal det ikke lyde som en klagesang. Jeg har truffet mine valg og fået en masse gode oplevelser, erfaringer og udfordringer. Noget der gør mig til den jeg er idag – og det er ikke så skidt endda 🙂

Skriv et svar