Her på den anden side

Tre dages intens jul er slut ! Og jeg håber, at alle er kommet igennem i god stil – og nu til det store bytteræs…

 

Mine svigerforældre havde butik i Fredericia og hele deres 1. og 2. juledag gik med at grue for perioden mellem jul og nytår. Det Store Bytteræs, som kan være værre end juletravlheden op til jul. Måske fordi de havde det sådan har vi altid gjort en del ud af at finde det rigtige og i den rigtige størrelse og farve. Det ved jeg godt at alle andre også gør. Jeg synes bare vi er gode til det.

Så intet bytteræs her og vi kan nyde tiden mellem jul og nytår. Dejligt !

Jorden gik jo ikke under alligevel. Det gør den nok en dag men det blev så ikke den 21. december 2012. Nogle er måske nærmest skuffede. Og DR havde live udsendelse fra jordens undergang…men da passer mig fint. Jeg er glad for at være i live, for livet og jeg har oplevet jordens undergang i 2009 da jeg fik min diagnose. Vi har vel alle oplevet jordens undergang mindst een gang i vort liv ?

Jeg fik allerede den 22. december en julegave idet jeg har fået et billede antaget i en international fotokonkurrence i Paris. Det er i 7th FIAP CLUBS’ WORLD CUP – en slags verdensmesterskab for klubber. En konkurrence som Dansk Nikon Klub deltog i og hvor klubben havde udvalgt to af mine billeder til at deltage på vegne af klubben. Er jeg stolt ? Er jeg glad ?Ja, for søren !

Jeg ved godt at for dem, som ikke interesserer sig for fotografi (yes, de findes)  kan det være lidt svært at sætte sig ind i. Men det svare jo til at man komme på første holdet i svømning og med til VM, at man får prisen som Årets Pokalfighter i fodbold, at man vinder bronze ved EM i curling. Følelsen af at have opnået noget og man har gjort det godt er bare så enorm rar !

Den følelse under jeg alle mennesker. Har du den ?

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *