Dansk Design Museum gjorde et godt indtryk

Utallige gange har jeg kørt forbi Dansk Design Museum og endelig kom jeg indenfor

Dansk Design Museum, eller jeg kender det bedst “Kunstindustrimuseet” i Bredgade er et af de museer jeg har sagt til mig selv mange gange at jeg skulle besøge hvor det bare ikke er blevet til noget…før en sommerdag i juli 2017.

Det var ikke noget meget konkret som gjorde at nu skulle det være men nu flaskede det sig bare sådan et det blev nu og ikke sidste år og heller ikke næste år. Men jeg var glad for at jeg kom derind nu…

Musseet har nogle permanente udstillinger og nogle tidsbestemte udstillinge og da jeg var der havde de to midlertige udstillinger:

LEARNING FROM JAPAN 

2017 er jo året for 150 års diplomatiske forbindelser med Japan og derfor, tænker jeg, denne udstilling. men den kunne sådan og havde vær3et lavet sidste år eller næste år med lige stor relevans.

Når man ser udstillingen står det meget klart hvor den store inspiration for danske designere er kommet.

”Mødet med den japanske kunst har forsynet dansk kunst med incitamenter, der er blevet omsat til nye virkemidler inden for flere af kunsthåndværkets områder. Japanismen har for dansk kunst været en katalysator med langtrækkende og langvarig effekt. Strømningen har udgjort en væsentlig forudsætning for den modernisme, der i det 20. århundrede gjorde Danmark til en designnation.”

Kilde:  kunsthistoriker Dr. phil. Mirjam Gelfer-Jørgensen for Dansk Design Museum

Pludselig er den danske designtradition jeg er opvokset med sat i kontekst og værdien af udsyn til verden bliver indlysende.

og 

I AM BLACK VELVET
ERIK MORTENSEN – HAUTE COUTURE 

Jo, jeg kendte godt til Erik Mortensen som døde i 1998. jeg husker ham fra indslag i TV, fra nogle korte reportager fra modeugen i Paris og jeg mener også engang at have set et portræt program af ham men jeg var ung, så jeg må med skam sige at det nok gik over hovedet på mig. Jeg tror, at jeg i mine unge år havde det man kan kalde et “vanskeligt forhold” til haute couture…så er det sagt diplomatisk…

Men hold nu op for nogle sublimer kreationer han har lavet ! Elegant og med en helt utroligt håndværk.

Jeg fik åndssvagt nok helt dårlig samvittighed over ikke at have anerkendt ham eller sat pris på ham mens han var live…

Det var en meget flot udstilling; flotte kreationer og sat flot og smagfuldt op – undtagen den musik der var i visse rum (2 rum som jeg husker det). Dyster nærmest et rekviem Det var sikkert ment som at det skulle lyde storslået som nogle af Erik Mortensens kreationer men det virkede slet ikke for mig.

I de senere år er jeg begyndt at forstå begrebet mode lidt bedre og beundre det faktisk. Ikke alt, men noget af det. Fx beundre jeg deres kreativitet og evne til at skabe visuelle objekter og shows. Tag fx dette show fra Chanel i efterår/vinter 2017/18 optaget i Grand Palais i Paris. Dét ville jeg gerne have overværet !

 

Udover disse to udstillinger var der de permanente “MODE & TEKSTIL” og “DET 20. ÅRHUNDREDES KUNST­HÅNDVÆRK OG DESIGN” hvor jeg synes det sidste var mest interessant. Men det er nok bare smag og interesse – andre vil finde den første meste spændende (ganske få…)

Omkring den sidste forstod jeg ikke helt hvorfor der var møbler af Charles Eames, da jeg troede at der kun vil være danske ting…afsnittet hedder “The Danish Chair”. Anyway, synes jeg der var alt for meget – eller for lidt plads…

Alle valg indebære et fravalg og det synes jeg ikke helt var sket her. Også supersvært ! Og jeg forstår også godt ønsket om at vise mere nutidigt design som fx cykler fra Biomega samt meget nye produkter som serien”Emma” fra Stelton meen…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *