den leg leger jeg ikke mere…

“hvad vil du helst ? Blive blind eller døv ?” 

Mon ikke alle har leget den leg som barn eller som voksen tænkt over “hvad nu hvis ?”

Jeg har. Mange gang som barn. Men gør det ikke mere. Det bliver højst til et “det må være forfærdeligt ikke at kunne X” når man står overfor det IRL∗, i avisen eller på TV

Sidst jeg var til tandlæge udspandt der sig en dialog mellem tandlægen og  klinikassistenten om hvad de helst ville hvis valget var mellem at blive blind eller døv.

En dialog, der udspandt sig da de begge to havde alle 2 x 10 fingre i min mund sammen med sug og bor.

Da min mund igen var min egen spurgte de hvad jeg helst ville af de to ting ?

Jeg svarede, at den leg legede jeg ikke mere da det med min sygdom var alt for nærværende. En engel gik gennem lokalet og jeg fornemmende at de tænkte “Fuck” og jeg forsøgte at tage det ubekvemme væk ved sige noget i retning af “det er ok”. Så talte vi kort om MS og hvad det er.

Det er ok.

Jeg komme også til sige “dumme ting i dumme situationer”. Fx har jeg i et ophedet øjeblik sagt, da jeg mente jeg stor overfor dumhed af hidtil usete dimensioner,  “har du du fået en hjerneblødning ?!” – og det er ikke smart sige når vedkommendes bedstefar 3 uger tidligere fik en…(hvilket jeg ikke vidste !)

Vi taler og bruger talemåder og der ligger sjældent ret meget mere i det. Man kan vælge at blive fornærmet, stødt eller krænket. Specielt hvis man leder efter noget at blive fornærmet, stødt eller krænket over.


∗IRL er en forkortelse, brugt i chat over internet, for det engelske in real life, dvs. de ting der sker i den virkelige verden uden for chattens tekstverden


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *