De fleste fotos idag kommer i formatet 2 x 3 men sådan har det ikke altid været – og du kan lave det om..
Idag er 35mm film formatet standarden men det er faktisk en forholdvis ny ting og selvom det kaldes “full format” er det “klein bild”. Men som ofte før er det bekvemmelighed (“ease of use”) eller økonomi som vinder over teknisk kvalitet. Og så ligger der en masse strømninger i samfundet som gjorde at 35 mm fil formatet har fået så stor udbredelse.
Men fx 120mm film kom til i 1902 (før 35mm) og anvendes stadig i dag og var det mest populære formatet i 1960erne. På 120mm film findes der en række forskellige formater som 645, 6×6, 670, 680, 690, 617 og flere andre. Og der blevet lavet kameraer der baseret på 120 mm film lavede disse formater
Fx lavede Fuji tidligere såkaldte “Texas-Leica” range finder kameraer i med forskellige formater som 670, 670, 690, 617.
Virkelig gode kameraer hvormange af dem var med faste objektiver.
Med 35mm kameraer er for 2 x 3 (4×6) og måske ikke altid det optimale format. Det er hvertfald slet ikke kompatibel med hele A-formatet, som oprindelig lavet for at mindske papirspild. Størrelserne passer ind i det metriske system, og folder du en A3 på midten, er det samme størrelse som en A4, fold den igen, så er det en A5, derved undgås unødvendig afklipning.
Det betyder at skal du have dit billede printet i A4 (21×29,7 cm) for at komme i en standard ramme skal du beskære dit billede.
Med 50×70 er også en standard størrelse men det passer ikke ind i en 2×3 så også der er du nødt til at beskære. Det er ikke nemt…
Hvilket format foretrækker du ?
De fleste bruger idag digitale kameraer og eller scanner film til en digital fil og så kan du jo gøre som du har lyst. Du kan få printet i lige præcis de mål du ønsker og indrammet i lige præcis de mål du ønsker. Så lade dig ikke begrænse af din sensors format.
Her er det samme billede i forskellige formater. De er her vist i samme størrelse på den lange led:
Personlig har jeg en forkærlighed for det kvadratiske format men jeg er også vild med 9×6 formatet. Men alle har deres berettigelse (måske undtaget 4×3 som er rædselsfuldt)