det er en fejl at jeg aldrig har gjort mig i koncertfotografi

Jeg gik i de digitale gemmer og fandt fotografier jeg helt havde glemt

Jeg havde glemt fotografierne men ikke selve begivenheden, som var Grøn Koncert i Valby Parken tilbage i juli måned 2013.

Når jeg husker begivenheder er det fordi, det var første og eneste gang jeg var en del af “pressen” og havde mulighed for at stå helt oppe ved scenen – altså helt oppe, foran rækværket så man næsten kunne række ud og røre.

Det foregår således, at du må fotograferer under de tre første numre og så er det slut. Jeg har altid undgået festivaler og hele dage med musik. Jeg husker stadig en koncert på Hvidovre Stadion i 1987 med Peter Gabriel, Little Steven og den lange ventetid mellem hvert band. Der skulle pilles ned og sættes op mellem hvert band.

Det fungerer heldigvis andeledes til Grøn Koncert da der er to scener og der skiftes mellem dem.. Det betyder også at du skal rende frem og tilbage mellem hver…i 30 graders varme…

Man skulle tro at jeg godt kan lide koncertfotografi: jeg kan godt lide musik, at gå til koncerter og kan godt lide fotografi. Win, win, win.

Men det er aldrig blevet til mere. Grundlæggende af to årsager:

1: det var hårdt for mig til den Grøn Koncert. Der var banke hamrende varmt den dag i juli

2: jeg kendte specielt een som lavede en del koncertfotografi bla. for Gaffa og jeg tænkte at så god bliver jeg aldrig – hvilket er noget totalt sludder, men det var sådan jeg havde det.

Koncertfotografi er en genre du skal øve dig på ligesom med alle andre typer af fotografi. Jeg synes, jeg slap nogenlunde hæderligt fra det her men der skulle klart nogle flere skud under vesten.

 

PS: billederne er skudt med en Nikon D800 og der er en fantastisk detaljergrad i de 36 megapixels. Til gengæld er ISO performance elendig (ihvertfald sammenlignet med nyere kameraer)

Skriv et svar