Du er her Hjem » det er ikke nemt at insistere på kvalitet

det er ikke nemt at insistere på kvalitet

Jeg betragter mig ikke som arrogant eller som en snob men jeg godt lide kvalitet..

Måske spiller alderen mig også et pus men det er ikke sådan at jeg tænker, at alt var bedre i gamle dage. Det var det sket ikke. Faktisk overhovedet sket ikke. Og skulle jeg lejlighedsvis tænke, at det var bedre før skal man bare ignorerer mig. For jeg ved, at det er mig, som romantiserer og ser det gennem et lyserødt filter.

Denne lange svada kom efter jeg læste en af mine egne gamle blogs – Her er min Top-3 over steder jeg ikke kan fordrage – der blev offentliggjort andetsteds og det slog mig, hvor kritisk jeg kan være. 

Kritisk er jeg og man kan både se og høre på mig (i skrift og i tale) når jeg er utilfreds med nogen eller noget. Jeg er nu heller ikke er bleg for at rose og anbefale nogen eller noget. Søger du lidt her på sitet kan du finde anmeldelser af fx film, restauranter og andet, hvor jeg synes der har være grund til at rose.

Men generelt er det ikke nemt at insistere på kvalitet. Det gælder alle steder. I mad, i møbler, i musik, i arkitektur, i fotografi, i….faktisk al ting. Det er det ikke af flere årsager:

Der er meget af al ting. Jeg tror, at udvalget og valgmulighederne aldrig har været større. Det gør det, for mig, mere uoverskueligt og høstakken, hvor nålen er, er blevt ufattelig stor.

Kvalitet koster penge. Det har det nok altid gjort men jeg fornemmer at det er blevet dyrere. Når man skal have kvalitet kræver det ofte bedre råmaterialer og så kræver det en dygtig forarbejdning.

Hvad angår bedre råmaterialer så opfatter jeg at kvaliteten objektivt ofte er god. Men det mangler udtryk, det mangler personlighed, det er standard og uinspirerende. Men fx er fødevaresikkerheden i top. Og mange fødevarer er blevet billigere, hvilket måske er grunden til at vi idag spiser mere kød end vi gjorde for 50 år siden ?

Jeg husker at det var stor – MEGET STORT – når vi en gang om året fik roastbeef. Nu kan jeg købe en på 900-1000g for 169,95 kr på Nemlig.com…

Hvad angår forarbejdning laves meget idag af maskiner. Det sikrer en ensartet kvalitet. Godt.

Men ofte kræver det en menneskehånd, hvis noget skal være lækkert. Tag nu Hasselblad X1D – der er håndlavet i Sverige og det oser bare af dejlighed i udførelsen. Men mennesker og håndværk koster. En snedker/tømrer koster omkring 550.00 i timen og en mekaniker koster snildt 700 kr i timen ex moms. Det er der mange grunde til.

Vi har glemt hvad kvalitet er ? Det er måske en større problem end vi lige tror. Jeg er blevet vænnet til et rødkål er lavet på en fabrik og kommer fra et glas. Jeg er vant til at frugten kommer langvejs fra og er modnet med gas i en skibscontainer (til gengæld kan jeg få jordbær hele året næsten), jeg er blevet vant til at det hakkede kød kommer fra en frysedisk, jeg er blevet vant til at møbler samler man selv med en umbraconøgle, jeg er blevet vant til at mit tøj kommer fra fjernøsten og holder een sæson.

Jeg synes det kan være svært at se, høre og fornemmer kvalitet. Måske er afstanden fra dårlig til god kvalitet også blevet meget mindre ? Tag fx færdigretter. Det var afskyeligt i 80ér men nu er der kommet mange gode, lækre og sunde færdigretter eller to-go ting.

Alt skal gå hurtigt. Nyheder, skal helst være tilgængelige før de sker. Maden på restauranter skal komme NU. Bogen fra Saxo skal komme imorgen senest. Men som jeg fik at vide som barn.: “god mad tager tid at lave”.

Vi er blevet flygtige ? Hurtigt videre til det næste som overstimulerede børn?

Der gemmer sig kvalitet, eller mangel på kvalitet, i alt. I måden vi taler med hinanden på, i måden vi er sammen på. Og i det små dagligdagsgøremål – det som nogle vil opfatte som det kedelig, det trivielle, det uglamourøse.

Det jeg sige er, at kvalitet er et mindset. Trosretning er nok for meget sagt, men det er et mindset.

Et mindset om, at alting tæller. At alting har en værdi. En mindset om, at det vi leverer videre til den næste skal være godt. At det vi sender ud. på alle plan, skal være godt.

Skriv et svar