Det gik lige så godt…og så BANG

Sklerose er så fandens uforudsigelig og bedst som du tror alt ånder fred og ingen fare….

Jeg mærker min sklerose hver eneste dag. Ikke fordi jeg ønsker det og ikke fordi jeg hele tiden mærker efter men simplethen fordi min MS er lidt påtrængende.  Den er med mig hele tiden. Min erfaring med min MS siger mig også at jeg gør bedst i at høre bare lidt efter.

Men jeg har vænnet med til altid at have selskab. Altid at have summen og lidt ondt, altid at være træt og ikke kunne koncentrere mig, altid at have områder hvor jeg er følelsesløs og altid at være sensitiv på andre områder. Det er hverdag. Sådan er det.

Jeg ved også rationelt at det kan ændre sig ret hurtigt men jeg bliver alligevel overrasket. Bedst som man ikke har hørt “breaking news” fra sin sklerose i et længere stykke tid lyder alarmen og ens sklerose bliver frygtelig nærværende.

Alle kan have en dårlig dag. Alle har dage hvor man ikke synes det spiller for en. Det har jeg også – jeg føre ikke statstik over det men jeg kunne godt tænke mig færre af den slags dage. Dage som bare ikke er gode eller dage hvor min sklerose lige sige “jeg er her også”. 

Jeg viger altid tilbage for at ringe til neurologerne. Det skal værre slemt før jeg gør det. Jeg kan ikke lide tanken om at få stillet attak diagnosen – på en dum måde blive min MS for nærværende så. 

Det er måske dumt af mig og jeg burde måske ringe lidt hurtigere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *