Du er her Hjem / blog / det med familie er ikke altid nemt

Quick Thoughts No. 83

det med familie er ikke altid nemt

“I alle familier er der noget” som mine forældre sagde

Sangerinden Elisabeth Gjerluff Nielsen har lavet en bog – “Store børn” – og jeg så et kort interview med hende i den anledning, hvor hun kom ind på det svære med familie.

“….hvor hun med smerte må erkende, at de ’store børn’ trods fælles opvækst synes på vej væk fra hinanden, så langt, at det er vanskeligt, måske umuligt at nå selv fremstrakte hænder.” Kilde: saxo.com

Du kan læse et interview med hende om bogen her: https://www.bt.dk/kendte/sangerinden-elisabeth-gaar-taet-paa-broderen-peter-a.g.-i-ny-bog-derfor-har-jeg

Det satte gang i en del tanker i gang om familie, sorte får og blod er tykkere end vand.

Jeg er også opvokset med den tanke at familien er vigtig. Det vigtigste. Derfor måtte jeg også afskrive min onkel, da han svigtede min bror økonomisk. Hvis man ikke kan stole på familien, hvem kan man så stole på ?

“Hver fjerde dansker har valgt at slå hånden af et familiemedlem, viste en undersøgelse i B.T. for et år siden.” Kilde: BT

Quick Thoughts No. 60
Quick Thoughts No. 60

Men den tanke er nok i høj grad udsprunget af tidligere tider, hvor du simplethen IKKE kunne klare dig uden familien. Til at hjælpe dig med job, uddannelse, bolig og til at tager sig af dig når du blev gammel.

Men også bare til at føler dig velkommen, til at du kan føle dig som en del af et fælleskab. Det er mit indtryk at nogle bruger internettet til netop det og føler de har mere til fælles med mennesker langt væk, bag en skærm og med et “sjovt” brugernavn.

Jeg føler bestemt et “slægtskab” med min familie (som altså ikke er stor). Vi deler historien, oplevelser og referencer. Det skal men ikke negligere. Men derfor behøver jeg ikke synes om dem. 

Den nye familie i dette århundrede er dine venner. Dem som du selv har valgt og dem som har valgt dig. For det og den du er. Helt grundlæggende tror jeg ikke man klare sig uden hjælp fra andre. Men “andre” behøver ikke være familie af kød og blod.

For nogle er den nye familie “netværket”. Det forekommer mig lidt køligt, på afstand og lidt beregnende. Købmandsagtigt med en kræmmermentalitet, som jeg ikke bryder mig om.

Det kom bag på mig at så mange iht til BT´s undersøgelse – 25% – har valgt sige nej tak til et familiemedlem. “Slå hånden af ” lyder meget negativt så jeg foretrækker “nej tak”.

Både med familie og med venner skal man gøre en indsats og være parat til at sige “pyt”. Men det duer ikke, hvis det bliver en sur pligt, som dræner dig for energi og glæde. Så skal du søge mod frodigere græsgange. Ikke nemt, I know, men du må og skal gøre det for dig selv og dine allernærmeste.

Eller som minimum komme til en erkendelse og accept af, at det er sådan det er, så du ikke bruger energi på det.

Jeg er helt med på at bare tanken rykker ved det billede om et stor lykkelig familien vi alle gerne vil have – og som vi tror de andre har, som vi ser på Instagram og i bladene. Men virkeligheden er ofte lidt mere grumset.

 

PS:

De to små “Quick Thoughts”, som følger med denne blog er ikke nye og en del at mere end 100 af slagsen. Små, korte sætninger, hurtige tanker der har givet mig som til eftertanke. De kan ses her: https://www.wessmann.dk/category/quick-thoughts/

PPS:

I min “Lakrids, tak – 8 leveråd til dig med MS” berører jeg emnet kort i råd nr. 5

Skriv et svar