døden har mange navne

Eufemismerne florerer vildt når det handler om døden

Generelt er jeg fortaler for at man sige det som det er og at en gulerod smager af netop gulerod. Sådan har jeg det også med døden.

Hun har stillet træskoene

Hun er gået bort

Hun har lukket sine øjne for sidste gange

Hun er taget på den sidste rejse

Så findes der de farverige (og helt usmagelige efter min mening)

Hun har strikket sin sidste grydelap

Hun har taget permanent ophold i en et-værelse med låg

Det er bare nogle eksempler på hvordan vi siger at en person er død på. Nej, hun er ikke taget på sin sidste rejse. Hun er død. Og det er ikke fordi jeg ønsker at virke kynisk men jeg synes ikke om at vi forsøger at undgå at tale om døden. Og slet ikke ved at omskrive det

Det er muligt at de sidste eksempler skulle være morsomme. Det er der ikke. De er bare smag- og respektløse. Punktum.

Måske skyldes det at vi ikke har lyst til at tale om eller forholde os til døden at vi finder på krøllede måder at sige en person er død på. Det er muligt.

Og måske skyldes min uvilje mod at “pakke det ind” netop min egen frygt for døden ? Tanken om at det kan være forbi nu eller at der ingen garanti er for at jeg ikke vågner op imorgen er ikke rar. Jeg bryder mig heller ikke om tanken om et langt pinefuldt forløb op til døden. Det har jeg oplevet med min mor og har ingen ønsker om at opleve det igen. Ingen.

Det er nu ikke mere sikkert at der skal betales skat men døden er stadig helt sikker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *