du har nået niveau 7 og hvor går du hen nu ?

Som mange andre vil jeg gerne blive bedre men hvor går man hen, hvad gør man ?

For et par år siden (2015) skrev jeg en blog “vil du blive bedre til at fotografere ?” og “Sådan kan du også blive en bedre fotograf“, der som titlen mere end antyder handler om hvordan du, og jeg !, kan blive en bedre fotograf.

Alt hvad der står i dem er rigtigt og gælder stadig så sæt bare i gang ! Men hvad nu hvis du har gjort det og befinder dig på lad os sige niveau 7 og gerne vil videre ?

Så kan du gøre som jeg og tænke ikke flere workshops men en MasterClass med en anerkendt fotograf må klart kunne gøre det ? Få mig op på niveau 8 eller som minimum gøre mig selvsikker på niveau 7. Wrong ! 

Helt grundlæggende skal jeg til at forstå at jeg er på niveau 7 og finde selvtilliden i det. “Selvtilliden” og bestemt ikke “arrogancen” !

Godt fotografi er ikke et målbar størrelse – “jeg vil gerne købe et pund godt fotografi, tak” – så jeg ved ikke hvad niveau 8 rent faktisk er.

Derfor er det en god ide af definere sin egne succeskriterier og arbejder på at nå dem. For er målene ikke sat vil du aldrig nå dem….

 

Kilometre i benene

Det er nok også en god ide at sige “du bliver aldrig udlært” og du finder nok aldrig perfektion. Men du kan som Hokusai stræbe efter perfektion i det du gør. Han var produktiv, blev 89år og mente selv at når han blev 105 år havde han øvet så meget at han blev god….

Der findes ingen metode, der skyder genvej henover øvelsens slidsomme slette. DIXI.

Indstillingen “jeg øver” mig kan bruges. Hverdag øver du dig og bliver lidt bedre. Lidt og indimellem vil du opleve et ryk men ellers er det små skridt. For din LEAN intresserede så er det KAIZEN !

Men indstillingen at du “øver” holder dig nysgerrig og åben – og nede på jorden…

 

Bliv i det

Måske slås du som jeg med en rastløshed, hvor man skifter spor ? 

Det kan være fordi men keder sig i det, tænker det ikke bliver bedre, ser at græsset er grønnere hos naboen men der er min erfaring nu at man skal blive i det. Blive i det og have gennemtygget det fuldstændigt – og der finder man ud af at man aldrig bliver færdig med fx portrætttet, med landskabet eller hvad man nu har gang.

Vi er måske vant til enkelt billeder på Instagram men der en en gevinst  i serier og et “livsværk” er enestående!

Der er altid noget, der kan perfektioneres og alle situationer kan “angribes” fra en lidt anden vinkel og du vil få et andet udtryk.

Den dygtige fotograf Søren Solkær havde en meget flot udstilling på Det Nationalhistoriske Museum i 2017, hvor han viste sine værker gemmen 25år´s virke. Jeg synes ikke alle enkelte værker var fantastiske men som et samlet værk – “body of work” – var det fantastisk.

 

Erkend du er på niveu 7 og du skal videre

Du har sikkert været på adskillige workshops, kurser, set youtube tutorial, læst bøger etc etc – det som giver god mening når du er stadig er ny og usikker. Men det giver ingen mening at blive ved at gøre det samme. Tage på de samme workshops eller tale med de samme mennesker i fotoklubben.

Vil du have noget nyt må du gøre noget nyt

Derfor kan jeg foreslå følgende (når du liige har fundet ud af i hvilken retning du vil gå):

Tag kontakt til en fotograf du er “fan” af eller føler dig inspireret af. Sig du gerne vil være assistent – og gratis ! – for vedkommende. Man kan lære meget ved at holde kæft og iagttage andres processer. Men er der noget du kan bruge men det gør dig bevidst om din egen proces, hvilket kan være meget gavnligt.

Find en mentor der kan stille dig de rigtige spørgsmål og guide dig. Og hvor finder du sådan en tænker du måske ? Du kan evt spørge den fotograf du er fan af eller måske er det mentor forløb som fx Helga Theilgaard tilbyder det rigtige for dig ?

Men bliver du i det, øver dig og får kilometre i benene er jeg sikker på at du når niveau 8…..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *