en anden virkelighed

På et højere abstraktionsniveau kan man sikkert hævde, at der kun findes en virkelighed: ens egen.

Den sandhed til trods har man vel ofte en en ide om at vi dog lever i en fælles ramme, med fælles oplevelser, der vel burde føre til en bare sammenlignelig fælles opfattelse.

Altå ikke en ens eller helt identisk opfattelse men dog en opfattelse, der vil bære præg af noget fælles. Her influerer naturligvis en masse ting som fx kultur og afstand på denne fælle opfattelse.

Forestiller vi os her den samme kultur og minimal fysisk afstand kan det komme det som en overraskelse når man oplever mennesker have så forskellige opfattelser af, hvad der er sket og hvad den aktuelle situation er.

Her taler jeg ikke om psykisk syge eller personer der har en fjern eller forvrænget opfattelse grundet medikation men om på overfladen helt raske og ”normale”.

Jeg vil tro, at den manglende overensstemmelse kan skyldes et forskellige følelsesapparat, hvor evnen til selverkendelse kunne være et vigtigt parameter.

Bare en strøtanke en fredag eftermiddag efter en begivenhedsrig uge

Skriv et svar