Du er her Hjem / blog / endelig fandt jeg en meningsfælle – og så endog i Jørgen Leth

endelig fandt jeg en meningsfælle – og så endog i Jørgen Leth

Det er rart med meningsfæller så jeg ved, at jeg ikke er helt tosset og umulig

Og for at det ikke skal være løgn er min lidelsesfælle i denne sammenhæng Jørgen Leth. Jeg kan godt lide Jørgen Leth.

Sangen, melodien, whatever er fra albummet “De Øjeblikke Man Har” med “Vi sidder bare her“, som er herrene Leth, Simpson og Toksvig. De har tilsammen begået vel fem albums med “spoken words. Dvs Leth taler og de to andre spiller. De gør det godt.

Jeg har været til koncert med dem i DR´s Koncertsal. God oplevelse. Jeg kan gode lide Leths ord og hans helt særegne måde at sige dem på. Rytmen. Intonationen. Gentagelserne. Understregelserne. Pauserne.

Nogle ord kan jeg genkender. Andre er interessante. Andre rammer helt plet. Som “Jeg vil gerne bestille fra kortet”.

Jeg kan ikke fordrage buffet. Hverken morgen-, frokost- eller aftenbuffet.  Heller ikke salatbuffet. Jeg troede faktisk, at jeg var den eneste for det er tilsyneladende vældig populært. Så hørte jeg denne “sang” og fik det mere roligt: jeg er ikke alene.

Tillad mig at supplere Leths fine ord:

Jeg opfatter, at mange buffet er lavet med kvantitet in mente. Ikke kvalitet. Det skal bare se overvældende ud og give udtryk af, at jeg  får meget for pengene. Jeg vil heller have mindre men godt.

Så står man der og skal bestemmer sig og så bliver det ofte, for mig, en stresset beslutning, der hedder lidt af hvert. Sidder jeg med et kort vælger jeg een ting fra kortet som jeg virkelig har lyst til. “Lyst-klappen” går ned ved synet af al den mad. Den mister også sin appetitlihed synes jeg.

Jeg står der og forsøger at finde noget, jeg har lyst til og mærke køen med utålmodige mennesker hober sig op bag mig. Det stresser og jeg kan ikke lide.

Så sker der netop det, at man kommer ned til sin plads med et fad. Det kan jeg heller ikke lide. Jeg får for meget mad og forkert mad – det er naturligvis min egen skyld. Jeg giver stressen skylden.

Og så kan jeg godt lide, at de forskellige elementer på en tallerken er adskilt. Jeg kan ikke fordrage når nogle moser deres kartofler i sovsen ! Jeg kan ikke fordrage det.

Sluttelig er der det helt elementære: til daglig henter jeg selv maden, laver den selv og vasker selv op (med min hustru) og når jeg spiser ude nyder jeg at det klares af andre….

Skriv et svar