dine s/h billeder skal have filmkorn

Der er forskel på “filmkorn” og “støj” i fotografier men hvornår skal man have det i billedet?

For lige at få det grundlæggende på plads så er der forskel på “korn” og “støj”. Korn tilhører den analoge verden (altså noget der sker på film) og støj tilhører den digitale verden.

Korn er farveneutral og kommer fra sølv partiklerne i film, er forskelle i  luminans og er ikke i et fastlagt mønster. Støj kommer fra den digitale sensor, er pixel baseret og derfor er der et mønster i dem.

Der er kommet meget mere styr på støjen i digitale sensorer men vær opmærksom på at støjreduktion er forskellig fra program til program og “æder” ofte detaljer. Hvis du er i tvivl om ISO og støj kan du med fordel læse mere her. Fotomalia har nogle gode blogs om raw-konvertering og støj.

Er korn eller støj kun af det onde ?

Slet ikke. Korn/støj kan ofte få et billede til at virke “ægte” og give en struktur i billedet. For mange er støj noget fy og føj og mange vil gå så langt som til at få ryste uskarpe billeder fremfor at få støj i billedet. Nogle tør/vil slet ikke dreje på ISO knappen og mantraet er “altid skyde på ISO 100”.

Klart en god ide at skyde på mindst mulig ISO men hellere lidt støj frem for rysteuskaphed (naturligivs medmindre du netop ønsker at få støj. Det kan være et kunstnerisk valg..).

I min optik SKAL der være korn i nogle typer billeder og min regel (som jeg ofte bryder) er:

ALTID korn i sort/hvid billeder

RENE billeder i farvebilleder

Jeg synes helt enkelt at korn i s/h nærmest er et must. Helt rene s/h billeder virker nærmest uægte på mig. Måske fordi i gamle dage var der kun s/h og der var ALTID korn. Sådan var det bare. Korn tilføre en dimension til billedet og støj er et nødvendig onde (men nogle kameraer laver en pragtfuld støj).

Men i farvebilleder trækker det ofte fra – og specielt støj trækker fra. Så der foretrækker jeg at have et så rent signal/billede som muligt og så vurdere om der skal korn i.

Korn i postprocessing

De fleste redigeringprogramme – faktisk alle dem jeg kender – har forskellige muligheder for at lægge korn i et billede og du kan også finde plugins der kan simulere filmkorn. Et sådan plugin er fx DxO Filmpack, som tilbyder 80 analoge film korn, lige til at drysse i dine fotografier.

Her har jeg lagt korn i et billede med CaptureOne. For illustrationens skyld har jeg knaldet “impact” op på 100.

Billedet er lavet på ISO 100.

Det er bare at finde det du synes bedst om…men alt her er syntetisk. Dvs computergeneret udfra en matematisk formel.

Du kan også hente nogle korn i min Dropbox: https://www.dropbox.com/sh/axvyps9f4iptpzb/AACDyqQD1z85DWaNkTHgVB_La?dl=0 – disse korn er lavet for længe siden af en fotograf og baseret på rigtig film.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *