Lav flotte portræt- og modelbilleder med bare én flash

Er der noget jeg elsker så er det når det er simpelt !

Dels er jeg ikke god nok til at have tyve lamper igang og kommer nok aldrig til at instruerer en Hollywood film, dels er jeg ikke rig nok til at have to tons udstyr (som jeg alligevel ikke kan bære) og så er det vigtige for mig at arbejde med udtrykket.

Jeg har været på workshop med Jesper Koefoed og som han skriver:

“Du behøver hverken et stort studie eller dyrt udstyr for at kunne lave fantastisk flotte portræt- og modelbilleder. Du skal bare bruge et kamera, en enkelt batteriflash og en paraply. Det er det hele!”

Jesper er en supergod underviser og måden han havde tilrettelagt workshoppen var rigtig god. En meget fin balance mellem teori og praksis. Og for en gang skyld fik man en fint kompendium med hjem så man kan arbejder videre hjemme.

Helt sikkert en workshop til jeg kan anbefale. Faktisk er det nok den bedste endags workshop jeg har været på.