Du er her Hjem / Sclerose / følelsen af samhørighed

sammen

følelsen af samhørighed

Idag har Scleroseforeningen en nyhed fremme om en støttesang: ”Jeg vil rejse jorden rundt”. Ordet “samhørighed” tænker jeg på…

Jeg har set vidoen og udover at der var et ansigt eller to jeg kender, fik det mig til at tænke ”Hold kæft hvor er de glade” og jeg kom til at tænke på den samhørighedsfølelse de måske har haft der; under optagelsserne; i øjebilikket.

Det fik mig til at tænke på min skolegang. Jeg har gået på katolsk privatskole uden det dog har gjort mig hverken religiøs eller særlig troende. På den skole havde de et kapel og det var ikke usædvanligt at Søster Hildegunde (yes…) tog os med derop for at synge. Salmer, forståes, som en pris til Gud.

Jeg synger af HT men her husker jeg følelsen af samhørighed; at være sammen. En følelsen som jeg også siden har oplevet i kirken (de få gange jeg har været der efterfølgende) men jeg huske også den følelse fra jobbet og fra foreningslivet.

Den følelsen af at her var man sammen med andre mennesker, og man var her og nu, i går havde ingen relevans og man tænkte på hvad man kunne sammen i morgen. Sikke en energi og tro på tingene.

Meget måtte gerne være anderledes men følelsen af samhørighed ville jeg sgu være ked af at miste.

Skriv et svar