Du er her Hjem / blog / 4. plads i fotokonkurrence

4. plads i fotokonkurrence

Det er sjældent jeg deltager i en fotokonkurrence – af forskellige årsager

Men jeg gjorde det i en konkurrence på photocrowd.com som havde en såkaldt “challenge” i arkitekturfotografi kun for Nikon.

Jeg valgte at deltage i denne fotokonkurrenc fordi:

  1. det er nemt
  2. det er gratis
  3. der er både en “dommer” (ekspert) og en “crowd”-placering. Dvs at det dels er brugerne som bedømmer og dels en ekspert. Det kommer der faktisk to placeringer ud af.
  4. når der skal bedømmes kan du ikke se HVEM som har lavet billedet. Du kan kun se billedet og det er positivt.
  5. jeg har lavet enkelte arkitektur billeder og var nysgerrig på hvordan andre så dem.

Arc_challenge

Som du kan se fik jeg en 4. plads af eksperten og en 33. plads af brugerne (ud af næsten 700 billeder).

Det er en anerkendelse som jeg naturligvis er glad for.

Jeg har tidligere haft lidt vanskeligt med arkitekturfotografi, fordi det store arbejde jo er lavet af arkitekten. Men det er mig som framer billedet og dermed viser jeg bygningens karakter.

Og lige netop der synes jeg at eksperten har helt ret. Det handler om at indfange bygningens karakter – eller personlighed om du vil. Det handler, for mig, ikke bare om at kaste en vidvinkel på og lave en korrekt eksponering. Det kan hurtigt ende med bare at blive en registrering: her; sådan ser bygningen ud.

Jeg har tidligere skrevet lidt om arkitekturfotografi og har også lavet en lille test af en tilt/shit optik, som ofte bruges til arkitekturfotos

Skriv et svar