Fotouniverset er et nyt initiativ for og om fotografi

I slutningen af april lægger Fotouniverset fra kaj med en fotosalon med Lars Schwander

Jeg har været med i en fotoklub og har sågar også været med til at starte en, hvor det skulle handler om billeder. Ikke om teknik, SDF og andet hejs men det er nu tre år siden jeg stoppede med det. Men jeg elsker stadig fotografi. Mit eget aktiviteter niveau går op og ned men interessen for fotografi og billeder er stadig stor.

Men hvor går hen når en fotoklub ikke mere er det rigtige for en ? Det skulle fotouniverset gerne kunne give et svar på.

Taglinen for Fotouniverset siger faktisk alt om hvad tanken bag fotouniverset er :

 

“Vi vil inspirerer, vi vil inspireres.”

 

Fotouniverset er et nyt projekt jeg laver sammen med Jakob Kjøller (bla. kendt fra Fotomalia og Step-Up) og det skal handle om billeder og hvad de fortæller.

Det bliver med fotosaloner, hvor mennesker der ved noget om fotografi, har en mening om fotografi vil komme holde indlæg og hvor ligesindede kan mødes og udveksle.

Første arrangement bliver den 25. april 2019 kl 19:00-21:00 hvor Lars Schwander kigger fordi og laver et oplæg med titlen “KAN BILLEDER BLIVE FOR GODE? OG KAN DE GODE BLIVE FOR DÅRLIGE?”.

“Op gennem 1980’erne – og især 1990’erne – formåede en ny generation indenfor pressefotografiet af sætte sig igennem med uhørt smukke billeder. Spændende kompositioner, der mere end tangerede kunst. Billederne var født til at blive udstillet på lige fod med kunstfotografier. Denne tendens gjorde sig ikke mindst gældende her i Danmark og hjemlige fotografer blev hyppigere inviteret til, at komme ud på internationale festivals. Men blev disse fotografier for æstetiske? Og hvor går grænsen mellem form og indhold for pressefotografiet?”

“Alt i alt kan det somme tider være vanskeligt at se forskel på den professionelle kontra amatøren, på det kunstneriske fotografi kontra det som ikke er. Hele selfiekulturen har rykket grænser for billedets værdinorm.

Tilbage står spørgsmålet, hvad er egentligt det gode billede – og hvad er ikke? I forængelse heraf: hvor går grænserne egentligt?”

Kilde: Fotouniverset (kort uddrag fra oplægget)

 

Måske kender du Lars Schwander og måske gør du ikke så her lidt om Lars:

Lars Schwander er fotograf, skribent, udstillingsarrangør mv. Han har været ansat ved Brandts, Det kongelige Bibliotek og Louisiana.

Han var grundlægger af Fotografisk Center og var der direktør i 15 år.

Lars Schwander står bag en lang række bøger, kataloger og artikler om fotografi. Således har han udgivet ”Viggo Rivad – mellem lys og skygge”, ”Margrethe II – portræt af en dronning”, ”Yoko Ono – Conceptual Photography”, Ung dansk Fotografi (i en tiårig årrække).

Endelig har Lars Schwander arrangeret mange udstillinger ind- og udland, senest ”Yoko Ono – Transmission” på Charlottenborg.

 

Jakob og jeg håber at dette første arrangement falder i god jord så der er basis for at lave flere. Vi har flere ideer og “følere” ude…

Der er plads til 20 personer 

Skriv et svar