Du er her Hjem » Frederiksberg skal have en Tommy Seebach Plads

Frederiksberg skal have en Tommy Seebach Plads

Tommy Seebach var sikkert både flink og dygtig men opkalde en plads efter ham ?!

Kommunalbestyrelsen på Frederiksberg har valgt at opkalde en plads (måske snarere et lyskryds ?) efter musikeren Tommy Seebach, der boede mange år på Frederirksberg. Det kan du læse om her: https://www.tv2lorry.dk/artikel/nu-faar-tommy-seebach-sin-egen-plads-paa-frederiksberg

Historien om Tommy Seebach er fortalt mange gange. I film, i en musical, og i interviews med fx hans søn Rasmus Seebach. Det er en gribende historie som alle kan forstå.

Jeg synes, det er en skidt ide. Seebach var sikkert flink, god mod dyr og han fik mellem al makværket også lavet nogle gode og populære sange.

Men jeg synes man skal tænke sig godt om og lade noget tid gå før man navngiver vejer, gade, pladser etc efter afdøde personer. Seebach døde i 2003 – altså for 16 år siden.

Det er ikke sådan at jeg tænker der skal gå 100 år men 25 år virker nu meget passende. Det giver tid til at få fastslået om personen var hæderlig og af godt omdømme samt at vurderer om vedkommende kunst eller virke har en længere holdbarhed end letmælken fra Arla.

Gade- og vejnavne etc vil stå i byen længe. Ikke for evigt og det skal de heller ikke. Man må godt lave om, når det giver mening. Fx synes jeg det gav mening at omdøbe Stockholmsgade til Olof Palmes Gade.

Men der kommet en tendens til at opkalde gader etc efter nyligt afdøde. I eksemplet er det Tommy Seebach, som altså døde i 2003. Men der er stillet forslag fra Jan E. Jørgensen om at opkalde en plads efter Tine Bryld, som døde i 2011. Hun blev i 2015 kåret til de seneste 100 års mest betydningsfulde kvinde. Kort tid efter at Benny Andersen døde var der stemme fremme om at opkalde en plads efter ham og det samme med Kim Larsen.

Jeg har intet imod disse personer men jeg synes det går for hurtigt. Det er fint hvis man gerne vil opkalde ting efter mere folkelige personer, gerne vil fremstå moderne og populær men der må ligge noget kvalitet bag. Ved navngivning må vi have mere end positionslyset på.

Uden nogen sammenligning ellers så tænk hvis vi havde lavet en Michael Jackson Plads ?


En var venlig at sende mig et link til denne video med Tommy Seebach. Det var tiden og det kan man grine af nu men ligefrem at kalde Seebach en af Frederiksberg store sønner ?

 

 

Skriv et svar