Frihed, Lighed og Broderskab for mig i det 21. århundrede

Frihed, Lighed og Broderskab var en parole under den franske revolution og har præget vores samfund siden

Jeg husker, jeg lærte om den franske revolution da jeg gik i de små klasser på ISJ. Jeg havde en lære – Søren Schmidt  – som var meget inspirerende for mig. Og det blev lidt mere nærværende da jeg fornyelig besøgte Paris (december 2019) mens der var store demonstrationer omkring en pensionsreform i Frankrig

“Liberté,  Egalité, Fraternité” var parolen under revolutionen, som førte mange ting med sig. Herunder Napoleon, som var genial og fremsynet (og sikkert mange andre ting også)

Men en ting er jo at have en parole eller slagord men hvad betyder det helt konkret ? Ordene skal have krop og “oversættes” til noget håndgribeligt som fx politik og lovgivning.

“Lighed” fx en stor del i den Socialdemokratiske samfundsmodel, “Broderskab kan man sige er en grundtanke i fagbevægelsen og “Frihed” er nedfældet i vores grundlov med fx: ytringsfrihed, religionfrihed. Vi fik vores første grundlag i 1849 temmelig sikkert inspireret af den franske revolution og den amerikanske uafhængighed.

De tre ord “Frihed, Lighed, og Broderskab” har jeg tænkt lidt på i de senere tid. Måske fordi vi i 2019 var i Paris og har planlagt at skulle dertil i 2020. Men hvad betyder ordene for mig ? Hvis det ikke betyder noget er del vel bare overflødig paratviden…

Frihed

Min frihed til at ytret mig, til at stemme ved frie demokratiske valg og min frihed til at tro eller ikke at tro er helt grundlæggende vigtige for mig. Jeg kan sket ikke forestille mig at bo i et diktatur eller pseudo demokratiske lande, hvor censuren har frit spil.

De lande er åbenlyse (fx Kina) men frihedsbegrænsende foranstaltninger fylder også mere og mere i Danmarks – og det sker med henvisning til vore sikkerhed og tryghed.

Der er indført visitationszoner hvor alle kan bliver visiteret uden konkret mistanke, en offentlighedslov der har dæmpet lyset og begrænse vores indsigt i hvordan love der vedrører os alle bliver til og der er tale om øget videoovervågning og ansigtsgenkendelse. For nu at nævne  noget…

Vores frihed er ikke selvfølge og vi skal tage den og det alvorligt.

Har vi Frihed i Danmark ? På lange strækninger ja. Men vi er pakket ind, viklet ind i alverdens regler for alt muligt og nogle gange har nogle svært ved at trække vejret.

 

Lighed

Jeg opfatter “lighed” som lige adgang til fx uddannelse og lægebehandling. Ligeløn, ligestilling og lighed for loven.

Jeg opfatter det ikke som at vi alle skal være lige. Nogle må gerne tjene mere and andre. Nogle er bedre begavet end andre. “At hæve bunden ved at skære i toppen” er ikke mit motto.

Har vi Lighed i Danmark ? På lange strækninger ja. Men fx på ligestilling mellem kønnene er der stadig et stykke vej. For begge køn, på forskellige områder men kvinderne er længst fra.

Vores nationalbankdirektør have et interessant indspark i Politikken:

“»Vi har først reel ligestilling, når der også er plads til dårlige kvindelige topchefer«, siger nationalbankdirektøren.”

Kilde: Politikken den 22. december 2019

Det tænkte jeg lidt over og kom frem til han har ret. Kvindelige chefer bliver ikke bedømt med det samme målebånd som mænd.

 

Broderskab

Fagbevægelsen er baseret på solidaritet som jeg opfatter som en konkret udslag af “broderskab”. Definitionen her:

“Betegnelsen er desuden et udtryk for menneskehedens broderskab, hvor alle sjæle uafhængig af race, køn, religion eller nationalitet tjener Det Ene Livs større formål på grundlag af det bevidsthedsniveau, man har opnået. Hvis reaktionen fra en del påvirker helheden − og det er den sande videnskabelige idé – så er alle mænd og kvinder brødre og søstre, og deres handlinger i livet skal være udtryk for sandt broderskab/søsterskab hvis ægte solidaritet skal opnås, for det ligger i kernen af menneskeheden.”

Kilde: visdomsnettet.dk

 – lyder lidt teoretisk og i de højere luftlag. Der er jeg ikke.

Men solidaritet hvor du opgiver lidt til fordel for nogle andre og som så måske bliver til en fælles fordel.

Det lyder meget smukt men har ofte ikke en særlig god grobund – heller ikke hos dem som praler med det og har det som slogan.

Individualisme har haft gode kår i en del år. Måske så gode, at det er blevet til egoisme ?

 

I min optik er parolen “Frihed, Lighed og Broderskab” stadig værd at stræbe efter.

 

Skriv en kommentar