Gør dig selv spilbar

Alle raske drenge kender det: Man spiller fodbold, kalder på bolden men får den aldrig. Du må gøre dig spilbar.

I moderne fodbold hedder det vist, at man skal gøre sig selv spilbar. Fodbold er et fantastisk spil bl.a. fordi man kan overføre en del til det ”virkelige liv”.

For også her handler det om at gøre sig spilbar, du må flytte dig lidt, du må opsøge bolden.

Nogle beklager sig over at grafikeropgaverne ikke kommer af sig selv – hvorfor ringer kunderne ikke bare ?

Nogle beklager sig over at prinsessen i deres liv ikke pludselig ringer på døren – sådan helt af sig selv….

Nogle beklager sig over og forstår ikke hvorfor de ikke er blevet headhuntet til et spændende, og velbetalt, job.

At kunne flytte på sig selv er med MS helt nødvendigt. En ting er det fysiske, som mange desværre har svært ved, men den mentale flytning er også super vigtig. Du spiller nu på en anden bane, på et andet hold med en ny med/mod-spiller.

Og det er muligt, at du som den stjerne angriber du var kan komme en tur ud på bænken….surt af helvede til. Men sådan er det.

Jeg tager gerne en tur på bænken, hvis det er det som skal til for at jeg stadig kan være på holdet.

PS: jeg hader selvhentere !
Du ved der hvor man spørger om et eller andet og får svaret ”Det kan du læse om her” – fulgt af en enorm lang url – eller ”det kan du Google”. Det ved jeg sgu godt ! Men nu spurgte jeg jo DIG