guten Rutsch ins neue Jahr

For første gang ever gik jeg ind i nyt år i mens jeg ikke var i Danmark

 

Mit forhold til nytårsaften har i mange år været…skal vi sige køligt ? Jeg kan ikke hidse mig op over det og synes den aften ofte har budt på flere skuffelser end opture. Som barn tænkte jeg på, at jeg ville komme til at opleve et årtusindeskifte og at det måtte være stort. Jo, udemærket aften dem 31. december 1999 men heller ikke en aften som blev helt den aften som den havde lovet eller blev lagt ud til at blive.

Da ideen og tanken om at tage væk henover nytåret kom på bordet var der hos mig ikke brug for betænkningstid ! Ja for fanden !

Lidt frem og tilbage hvor flere destinationer blev vendt, drejet og vejet faldt beslutningen på Hamborg.

Mit forhold til Hamborg går mere end 45 år tilbage. Hamborg var en fast destination på vejen hjem fra sommerferie i Italien og en yndlingsby for mine forældre. Min far kom til Hamburg allerede i starten af 50érne og min mor kom dertil i starten af 60éne.

Selv har jeg besøgt Hamborg mange, mange gang i mit job og vi har besøgt byen som familien en del gange op til jul – for at komme i sindssyg god julestemning!

Men det ligge lidt tilbage og store var forventninger, som blev indfriet til fulde ! 

Til vores store glæde ville vore “børn” på 23 og 20 år gerne med på turen og det kom de.

Der blev shoppet og mange af de steder vi tidligere har besøgt blev besøgt igen. Fx er det en tradition at vi spiser på en bestemt restaurant – ikke fordi  den er voldsom god men den er så kikset i indretning at man ikke kan andet end at holde af stedet. Og maden er ok.

Naturligvis blev der også tid til lidt fotografering som du ser et eksempel for øverst men jeg fik også set ting jeg ikke har set før. Bla. ELBPHILHARMONIE bygningen og Miniature Wunderland, som er Europas største modeljernbane og sindssygt imponerende.

Hvis muligheden byder sig til at fejre nytår i Hamborg igen – eller et andet sted – siger jeg ikke nej.

 

Bonus info:

Jeg har ofte tænkt over hvordan det mon er at få manicure og sådan…det bliver ofte regnet for en “kvindeting”, som jeg har været nysgerrig på.

Det har jeg nævnt sådan tilfældigt på et tidspunkt.

Det hotel vi boede på i Hamburg tilbød en række forskellige spa behandlinger og altså også manicure. Af min yngste datter fik jeg i adventsgave en gavekort til den behandling så nu har jeg prøvet det og det var en god oplevelse !

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *