Hvad svarer du når nogle spørger hvordan det går ?

Du kender det godt: en ven spørger dig hvordan det går og du overvejer et splitsekund hvad du skal svare

En typisk åbningssætning efter “hej” og det efterhånden obligatoriske kram er “hvordan har du det ?” Ofte efterfulgt af at spørgeren nærmest dikterer dit svar eller sætte rammen for hvordan du kan svare: “Du ser godt ud” eller “du ser ud til at have det godt.”

Efter et “du ser ud til at have det godt” er det temmelig svært at sige: “nu skal du høre…jeg har ondt i X og livet måtte godt slutte nu”.

Jeg er helt med på, at når spørgsmålet hvordan jeg har det kommer, er det ofte en del af den sociale omgangstone. Det er sket ikke meningen, at jeg skal fortælle hvordan jeg har det. Jeg skal bare sige jeg har det godt og bekræfte dem i at jeg har det godt når jeg nu ser ud til at have det godt.

Og svaret afhænger naturligvis også af hvem der spørge og rammerne, omstændighederne…. og så min dagsform 🙂

For ikke længe siden mødte jeg tilfældig et tidligere kollega som jeg har skændtes med, grinet med og drukket tæt med. Han spurgte naturligvis hvordan jeg havde det og mente jeg så ud til at have det godt.

Desværre var jeg ikke forberedt og havde ikke min bedste dag og fortryder svaret. Et svar, som var uklart, nærmest tåget – et korrekt svar på dagen men måske ikke dækkende for den almene tilstand (hvad den “almene tilstand” så er når man har så svingende sygdom som sklerose)

Men jeg skulle bare have lavet min imitation af pingvinerne fra Madagaskar:

“Smil og vink” og slet ikke have rodet rundt i hvordan jeg faktisk havde det den dag eller andre dage. Han havde nok ikke brug for mere viden andet end en bekræftelse på det han så: at jeg så ud til at have det godt.

Til mit forsvar skal siges at jeg den dag ikke havde det godt og jeg var uforberedt på at møde en jeg kendte engang.

I filmen “Youth” fra 2016 har hovedpersonen Fred Ballinger spillet af Michael Caine følgende replik da han taler med din gode og nære ven gemmen mange år spillet af Harvey Keitel: ” We only ever told each other the good things.”.

Det sætter naturligivis spørgsmåltegn ved om de er nære venner for den gængse opfattelse er at nære venner taler om alt, fortæller alt, det gode og det dårlige.

Men måske er man den bedste ven hvis man ikke fortæller det dårlige ? At man skåner sin gode ven for bekymringerne. Nøjes med at dele glæderne, de gode ting.

Når man fortæller de dårlige ting så kan man spørge for hvis skyld man fortæller det ? For ens egen skyld fordi det gør smerten nemmere at bære eller for sin vens skyld ? 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *