hvis jeg var en hest så…..

Mange ting er imod mig og hvis jeg var en hest fik jeg en kugle for panden..

Nu er det ikke sådan at jeg føler mig personlig forfulgt og vil søge asyl i fx Schweiz men der er nogle ting som går mig imod på både det personlige og generelle plan.

 

– på det personlige plan

Som du sikkert ved har jeg MS – sclerose – som er en kritisk sygdom, hvilket sætter sit spor både fysisk og mentalt.

Sygdommen gør, at der er noget jeg ikke kan og noget jeg er nødt til at indrette mig efter. Et ændret grundvilkår, såden er det jo, cést la guerre.

Udover de fysiske og kognitive ting sætter det også sine spor mentalt. Den manglende tillid til at kroppen kan klare det forhindre mig i at gøre det, endsige forsøge det. Og netop dét er en klam klud i ansigtet og noget jeg “arbejder” med.

 

– på det generelle plan

Jeg tør næsten ikke sige det men jeg er hvid, mand og 50 år gammel.

Altså alt det du bare IKKE må være. Der er ingen af de tre ting som er cool. Tværtimod.

Jeg har jo ansvaret for imperialimen og slavehandel, kvindeundertrykkelse og miljøsvineri. Eller sådan bliver det ofte fremstillet og jeg opfatter at tidsånden gerne vil have placeret ansvaret på mine skuldre.

Men jeg kan ikke påtage mig det ansvar og har svært ved at føle hverken ansvar eller skyld over for disse ting. Det den hvide mand og Danmark gjorde i Vestindien inden vi solgte det til USA er bestemt ikke noget at være stolte af. Ligesom det vi har lavet i Grønland heller ikke altid kan roses..

Men ting kan ikke rives ud af den samtid det skete i eller foregår i. Ikke at jeg tror vi bliver klogere men sæder skifter. Og mon ikke at vi om 100 år vil se tilbage på det vi gør idag med foragt ? Jeg tror det.

Mit ansvar er at forsøge at leve i overenstemmelse med mit indre moralske kompas og være et godt menneske. Hvilket i år 2017 er temmelig ambitiøst…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *