Du er her Hjem » Hvor svært kan det være ?

Hvor svært kan det være ?

Jeg løber en stor risiko her: en risiko for endegyldigt at blive stemplet som en sur, gammel mand.

Og måske er det bare mig der er svært irriteret over at ”folk” ikke bare kan melde til eller fra. Men det er som om at man skal trække beslutningen til sidste øjeblik for der kunne jo komme noget bedre, noget jeg hellere ville. Og så er det jo ikke godt hvis jeg har sagt ja til noget andet…

Tænk på hvilket signal du måtte sende til den/de som har inviteret dig. Og hvor tit er det nu at noget bedre kommer ? Jo, det sker og hvad så ?!

Selve ideen om, at der kommer noget bedre i morgen, at i morgen bliver bedre end i dag kan måske lyde optimistisk og håbefuldt men jeg tror godt jeg kan garanterer, at i morgen bliver bedre, hvis du er tilfreds med det du har i dag.

Jeg mener engang, at lave læst i en bog, som omhandlede takt og tone, at det var god stil at give svar straks. Der kan naturligvis være ting, som skal afklares inden en definitivt svar kan gives,  men jeg vil påstå, at der kan gives definitivt svar på 95% indenfor 24 timer.

Takt og tone lyder frygtelig gammeldags men i min optik er det bare gode færdselsregler.

For hvor svært er det lige ?

Det er principielt to spørgsmål du skal besvare.

1: Har du lyst ?
2: Kan du ?

Men kan jo godt gøre det mere kompliceret og i sandhedens tjeneste ved jeg godt at det KAN være mere kompliceret end som så. Men i 95% af gangene er det ikke vanskeligere end det !

 

PS (2017-09-08): Skulle jeg have undladt at svare på en invitation selv undskylder jeg hermed stort !

Skriv et svar