Ich bin ein Hamburger !

I de sidste 5-6 år i december har vi taget en weekend i Hamborg og besøgt byens julemarked.

Første år tog vi til Lübeck men endte dog i Hamborg, som har et fantastisk julemarked. På alle små og store pladser er der boder og der bliver drukket glühwein og man hygger.

Faktisk bærer hele byen præg af jul. Her er der ingen butikker, som IKKE pynter op og jeg tror heller ikke der er store diskussioner i handelsstandsforeningen om der skal være julebelysning eller ej.

At komme på julemarked i Hamborg er virkelig at få en skud juleglæde – intravenøst ! I de senere år er der også kommet julemarkeder i København men må være ærlig at sige, at jeg i flere år har være skuffet over fx Strøget. Flere butikker pynter ikke længere op til jul og det synes jeg er brandærgerligt.

Om tyskerne også opfandt havenissen ved jeg ikke men de virker meget glade for julen !   Jeg er kommet en del i Hamborg i mit tidligere virke og holder meget af byen. Måske noget jeg allerede fik i barndommen. På vor årlige biltur sydpå stoppede vi altid i Hamborg på vejen hjem – bare en enkelt overnatning. Mor skulle i Karstadt og far skulle have øl og schnitzel.

U-Hamborg

 

 

 

 

 

 

At byen er den rigeste i Nord Tyskland er der tydelige tegn på.  Alle mærkevarer er der: Gucci, Prada etc etc. Hamborg er vel større end København og det ses på butikkerne. Kunne man forestiller sig en butik kun med Steiff bamser ? Kun med Märklin tog? Kun med Delsey kufferter ? Næppe.

Og det er en del af det gode ved at komme til Hamborg. Der er andre butikker, butikker som man ikke en vant til at se, butikker med et andet udvalg. Og der er superfedt !

Nu er det næsten en tradition. Synes vore børn (18 og 15). Det synes vi også men i år bliver der altså ingen tur til Hamborg – men det bliver jul alligevel !

Du kan læse mere om Hamborgs julemarked her.

PS: hedder det “Ich bin ein Hamburger!” ?

Skriv et svar