jeg føler mig ofte heldig stillet trods en MS diagnose

Selvom sklerose hænger som et damoklessværd over mit liv føler jeg mig ofte taknemmelig heldig over livet.

Selvom min MS ofte fylder meget og truer med at sortner alt for mine øjne er jeg så heldig at det sjældent overtager ret længe ad gangen. Det “sorte” viger tilbage som en vampyr over for hvidløg.

I mine mindre gode øjeblikke føler jeg mig langt fra heldig eller priviligeret. Jeg har en kronisk sygdom og det har mine to voksne børn desværre også og så er der alle hverdagens små stød, som også kan suge glæden ud af en: vejret, Panama papers, klimaforandringer og plastik i verdenshavene. Listen føles ofte lang. Meget lang.

Men ofte føler jeg mig heldig: over at være i live, over at være elsket og at jeg kan elske andre, over at have gode venner og at jeg kan være en god ven for andre, over at være født i Danmark med retten til fri tale, pressefrihed og stemmeret.

Det er de “store ting” men jeg er ofte også nærmest taknemmelig for de lidt mindre ting. Som at jeg bor et (for mig) dejligt sted, at jeg ikke er afhængig af det offentlige med tåbelige arbejdsprøvninger og andet blålys (det er nu også en stor ting…) og jeg kan drikke et glas rødvin når det passer mig.

Måske er jeg også blevet nemmere at stille tilfreds med alderen og MS ?

 

damoklessværd, (efter et sværd, som Dionysios den ældre af Syrakus lod ophænge i et hestehår over Damokles’ hoved for at vise ham, at en herskers liv altid er truet (efter at Damokles havde berømmet Dionysios som det lykkeligste menneske og havde fået pladsen på tronen)), trussel om overhængende fare for især den ellers heldigt stillede.

Kilde: Den Store Danske

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *