Du er her Hjem / fOtOblog / Jeg har fået en ny bedste ven : Sony A7Riii

Sony A7Riii

Jeg har fået en ny bedste ven : Sony A7Riii

Jeg elsker også nyt grej og jeg har købt et Sony A7Riii

Det med at købe nyt grej har jeg været inde på før og argumenteret for, at man kun skulle købe nyt, når det gør en forskel fo /på ens fotografi. Jeg kan jo ikke præcist vide det men jeg tror på at Sony A7Riii kan gøre en forskel for mig. Af flere årsager:

Der er det helt åbenlyse 42,4 megapixels. Pixels er bestemt ikke alt men i nogle sammenhænge er det ret nyttigt. Fx ved crop. Så er det en ny sensor i forhold til A7ii og i det hele taget bedre specifikationer. Som jeg husker det,var Sony A7Riii et af de første kameraer, som fik scoren 100 hos Dxomark ikke at jeg hænger mig voldsomt i specifikationer – men jeg tjekker dem 🙂

Så er der hele spørgsmålet om timing…et ret stort emne. Pt. florerer der en masse rygter om nye kameraer fra Sony. Der er OL i Tokyo i 2020 og det er en kampplads for kameraproducenter (det har jeg også skrevet om før). Dér har jeg allerede fået lidt ret da Sony for ikke længe siden annoncerede nye teleobjektiver. Men der er meget kraftige rygte om nye kameraer så har jeg købt på en dårligt tidspunkt ?

Den vejledende udsalgspris er 24.000,00 kr men koster til daglig 19.295 kr i Kamerahuset og Sony har netop lavet ny cashback kampagne på 3.000,00 kr som du får refunderet. Dvs 16.295 kr koster det nu…og det er den pris jeg forholder mig til. Den er ret ok for et kamera af den kaliber.

Hvad nu hvis der kommer nyt ? Så falder prisen og….ja, det gør den. Men den risiko har du hele tiden og elektronik holder ikke prisen særlig godt. Jeg har ventet med at købe så prisen er kommet 1/3 del fra vejledende pris – og den vil komme længere ned som tiden går og som der kommer nye modeller på markedet.

Men mens jeg venter på at jeg kan få kameraet nærmest gratis går jeg glip af gode billeder jeg kunne have lavet med kameraet eller jeg kan blive kørt over imorgen. 

Så på et eller andet tidspunkt må du bide til bolle – det har jeg gjort nu.

Mht til rygterne om nye Sony kameraer skal de nok i et eller andet omfang være rigtige. Men jeg tror ikke der kommer en A7Riiii men måske nærmere en A7Siii til video, måske en A9ii, måske en A6 (en lille A7iii) og så måske et high-end APS-C kamera. Men det er en masse måske…

Sikkert er det dog, at de nye kameraer kommer til en forholdsvis høj indledende pris. Den vil falde over tid men indledningsvis vil den være høj og i mellemtiden glæder jeg mig over mit nye A7Riii.

Skriv et svar