jeg fik et meltdown på Fotomalia Camp 2016

Så kom weekenden for Fotomalia Camp 2016 og så skete der lige en nedsmeltning for mig..

Jeg har skrevet om det før, og/eller har jeg sagt det i den fotografiske podcast Nielsen & Wessmann, at i min optik er fotomalia.dk en af Danmarks bedste blogs. Og det er der flere grunde til at jeg synes. Her får du to grunde

1:Folkene i Fotomalia ved hvad de taler om og kan rent faktisk fotografere.

Fx blev Brian Rasmussen Årets Naturfotograf i Danmark 2015 kåret af NFD (Naturfotografer i Danmark), hvilket man ikke bliver uden at kunne noget…

2: Bloggen, som Fotomalia driver, svømmer ikke over af dødsyge 1-til-1 gengivelser af pressemeddelse fra diverse fabrikanter.

Og det er fedt at de selv laver indhold. Der er alt for mange steder, som bare er en samling pressemeddelser.

Derfor var glæden stor da de annoncerede deres Fotomalia Camp 2016 – en sand Tour de Force i fotografi, for jeg har ikke set noget, der ligner. Heller ikke det store photomeetup, som i år blev holdt i Århus. Jeg var Early Bird og meldte mig hurtigt til.

Der var flere ting jeg glædede mig til men det der virkelig trak var muligheden for at arbejde med repeating flash og nogle dansere. Det har jeg haft lyst til lige siden jeg første gang så denne video med Joe McNally – the King of Speedlights:

Men som du sikkert har gættet med overskriften på dette indlæg skulle det ikke gå sådan…

20160515 TheisWorkshop__0135_2048x1363Theis Poulsen, som jeg var på workshop med for lidt tid siden er også en del af Fotomalia og det havde jeg også glæde mig til. Han havde “skaffet” den samme model (Diviana) som på den workshop og det så jeg også frem til for jeg synes hun er dygtig og kan lave flere udtryk.

Jeg kom derover fredag aften og sov egentlig glimrende i min køje på BGI Akademiet men lørdag morgen havde jeg det ikke godt. Flimmer for øjnene, generel ubehag og drænet for energi. Jeg forsøgte at hvile lidt men det gik ikke og jeg valgte derfor at tage hjem i utide. Heldigvis var der stor forståelse og Kasper fra Fotomalia kørte mig til Horsens Banegård. Lettet for 404 kr til DSB sad jeg få minutter efter i et tog til København.

Når jeg valgte at tage hjem skyldes det to ting:

1: min erfaring med min sclerose siger mig at når min MSopfører sig sådan er det bedst at føje den. Der kommer INTET godt ud af starte en krig som jeg er sikker taber af.

2: Jeg ønsker på ingen måde at være en hæmsko for andre. Og det frygter jeg at blive – jeg vil ikke føle jeg er dødvægt og ikke være en aktiv del af fælllesskabet. Så hellere sige pænt tak for idag så de øvrige kan give den gas uden at have en tung, meget lidt smilende gammel mand med på slæb.

Tanken om det repeating flash og en danser har rumsteret lige sige jeg kom hjem. For jeg ville VIRKELIG gerne have lavet det. Jeg kender en ung danser så måske vil hun stille op ?

Nu skal der hviles ud og skuffelsen bearbejdes.

Skriv et svar