Du er her Hjem / Sclerose / jeg tænker ikke over prisen på min MS medicin

jeg tænker ikke over prisen på min MS medicin

Prisen på medicin har igen været i fokus – af naturlige årsager.

Tidligere var det RADS – RÅDET FOR ANVENDELSE AF DYR SYGEHUSMEDICIN – som stod for at tage stilling til brug af dyr medicin. Altså; skal vi bruges det, står effekten mål med prisen ?

Nu er det Medicinrådet, som står for at lave anbefalinger og jeg misunder dem ikke. Er man selv syg eller har sygdom tæt inden på livet er det første man tænke vel: er der en medicin, som virker er det ligegyldigt med prisen. Om medicinen virker og i hvilken grad er nok heller ikke det man tænke mest på. Der er håb og det er vigtig.

Et liv kan ikke gøres op i penge. Det er jo rigtigt. Men alt har en omkostning. Først og sidst er det et spørgsmål om prioritering. Ubehageligt, men sådan er det. Alle valg indebære et fravalg.

Politikkerne udstikker rammerne. Det er de valgt til. Og jeg er sindsygt glad for at der ikke er politikkere i medicinrådet. Det er fagligt funderede mennesker. Det er for vigtigt til at der går politik ind det – selvom nogle politikkere bestemt driver politik på området og tilsidesætter gerne fakta og faglighed.

Min mening er at sygehusvæsenet skal drives på faglighed og evidens.

“Politik – ikke fakta – bag blåstempling af kiropraktik

Beslutningen om at autorisere kiropraktik var drevet af socialdemokraten Erling Christensen, som valgte at se bort fra, at der var ringe videnskabelig dokumentation for behandlingens effekt.”

Kilde: DR

Helt fantastisk er citatet – ” Lægerne kunne jo ikke fortælle mig, at børnene og SID-manden ikke fik gavn af kiropraktik.”  fra daværende folketingsmedlem for Socialdemokratiet Erling Christensen. Læg mærke til den omvendte bevisbyrde. Lægerne kunne IKKE bevis at det IKKE hjalp !

Fra min “eget” område – sclerose – kender jeg godt mekanismen. For et nogle år siden var det store dyr i åbenbaringen CCSVI-behandling. Og der rejste sig hurtig et krav om behandling. Drevet af håbet. Ikke af fakta. Heldigvis insisterede man på, at der skulle være evidens og undersøgelser blev iværksat. CCSVI viste sig at være i bedste fald uskadelig. Men jeg husker, at flere med sklerose var meget oprevet over den tamme forening (Scleroseforeningen) og de reaktionære læger.

Jeg er fornylig bliver orienteret om, at min medicin – Tysabri – koster 16.000 kr per behandling. På medicinpriser.dk står den til 14.034,15 kr – siden tilgået den 23. juli 2019. Den skal jeg have 12 af om året og så er der hele setuppet med årlig MR scanning, halvårlige lægesamtaler og medicin skal gives intravenøst og til det kræves også nogle sygeplejersker. Så godt på den anden side af 200.000, tæt på 300.000,00 kr er nok ikke skudt helt ved siden af.

Mht til priser fornemmer jeg, at der en en stigende utilfredshed med priserne og de grådige medicinal virksomheder. Og udgifterne til sygehusmedicin er steget.

Medicianalvirksomheder er private virksomheder, der primært skal tjene penge til deres aktionærer og/eller må arbejde på (næsten) kommercielle betingelser. At udvikle ny medicin kræver store ressourcer og det er behæftet med stor usikkerhed at det bliver et hit eller om en nyt lægemiddel må skrottes sent i processen.

Dvs at det er behæftet med stor usikkerhed. Ved alle investeringer med stor usikkerhed kræver investorer derfor stort afkast. For skulle man have stor usikkerhed hvis man kunne tjene mere på sikre statsobligationer ?

Med fare for at lyde som medicinalindustriens forlængede arm har jeg en vis forståelse. En vis, dog kun.

Skriv et svar