Du er her Hjem / Sclerose / jeg ville ønske jeg kunne noget mere, være noget mere

jeg ville ønske jeg kunne noget mere, være noget mere

Min sclerose har primært sat sig kognitivt  og ofte ville jeg gerne kunne noget mere, være noget mere

Det er ikke sådan en følelse jeg har hver dag – heldigvis – men den rammer mig i nogle forbindelser, hvor jeg ærligt talt ikke er imponeret over mig selv.  Og det handler ikke meget om mig men om hvad jeg kan og kan være for andre.

For nylig fik begge mine børn lejlighed på Frederiksberg og det giver altid arbejde. Der skal huskes på mange ting og der skal koordineres meget. Og specielt da den ene flytning også indebar salg af en andelslejlighed…

På den lejlighed skulle der foretage el-syn, vvs-syn og en synsmand skulle kigge på lejligheden i almindelighed og værdifastsætte fx køkken og bad. Ydermere valgte vi at forestå salget selv. Dvs åben hus arrangement og fremvisninger, papirer, dokumenter og opgørelser.

Og de to flytninger og salg foregik nærmest simultant. Og selvfølgelig, fristes man til at sige, springer en køber fra en aftale i sidste øjeblik og man bliver nærmest slået tilbage til start.

Lige dér slår mit kognitivt tab igennem: jeg kan sket ikke overskue det ! Og jeg bekymrer mig, jeg ser spøgelser og hænger mig i uvæsentligheder.

Det står hurtigt klart, at det er bedst hvis jeg sætter mig ud på bænken for jeg laver flere ulykker på banen. Og måske et selvmål…

Men det har det jeg det ikke godt med. Jeg vil jo gerne hjælpe og bidrage og min hustru har en del andet at lave også. Og det piner mig at jeg ikke kan være der noget mere og vi kan dele arbejdet. For det er en del arbejde med det. Det ved alle som har flyttet og solgt en lejlighed.

Da alt var faldet i hak åbnede vi en flaske champagne, spiste god mad og vi har sammen besluttet os for en miniferie til Berlin.

Because we are worth it !

Skriv et svar