det er blevet tid til at lave langtidseksponering…

Jeg har siden, jeg fandt ud af der var noget, som hed langtidseksponering været fascineret at det.

Det er nogle år siden jeg først stødte på langtidseksponeringer – det var til et foredrag med Maria Strømvik og husker at jeg var fascineret af enkeltheden og forfærdet, da hun sagde hun godt kunne bruge 4-5 timer i Photoshop på et (1!) billede.

Derfor gik der et par år før jeg fik købt et Lee filter sæt, som mine fotovenner, sagde var det bedste man kunne få. Det kostede en formue ! Og  jeg var vildt skuffet over dem. De gav en vildt colorcast – som man dog kunne fikse i fx Photoshop – men det blev aldrig rigtigt skarpt. 

Stor har frustrationen været over filtrene fra Lee og derfor solgte jeg dem tidligere på året med tanken om at jeg skulle købe nogle andre. Men hvilke andre ?

Det var klart at jeg ikke skulle have Lee (selvom der nu er kommet en ny serie ( ProGlass IRND) som sikkert er bedre og gode nok. Men brændt barn skyr jo ilden…

Generelt er jeg ikke til at købe ukendte fabrikater på Ebay. Det er billigt men jeg føler mig ikke tryg ved om det jeg får er i orden. Jeg er sikker på at jeg nok skal få min varer etc men er det i orden ? Og selvom man kender en, som har købt et no-name på Ebay og fundet dem ok føler jeg mig ikke sikker på, at dem jeg ville få også ville være det. For ensartethed i produktionen kræver noget.

Jeg har hørt godt om Nisi, som bla. fåes hos Kamerahuset.  Rohan Reilly , som jeg følger bruge Haida, så er der Wine Country fra Iversen  som ser guf ud !

Men to andre som jeg følger – Vulture Labs og Joel Tjintjelaar – bruge Firecrest fra Formatt-Hitech og er det godt nok til dem er det godt nok til mig…:-)

Altså er jeg hoppet på deres produkter og har nu deres filterholder og filtre.

Jeg har ellers det sidste lange stykke tid arbejdet på genren portrætfotografi men synes jeg trængte til en modvægt.

Med langtidsseksponering skal man ikke lave aftale med en model etc – men skal bare afsted når lysten kommer over en.

Det er fotografisk slowfood og jeg skal arbejde på min billederedigering. Som det ofte er tilfældet er det simple ret kompliceret…

Skriv et svar