Leder du efter steder at få printet og indrammet ?

At finde et godt sted få printer er ikke nemt og en god indramning slutter det hele godt af

Jeg er stor fortaler for at du skal printe dine billeder, få dem rammet ind og så er det op på væggen med dem. Dine billeder fortjener mere end at ligge død på en harddisk.

Men hvor skal du få printe dine billeder og gør det nogen forskel ? For at tage fat i det sidste: det kan du tro det gør !

Papiret du printer på har stor betydning for oplevelsen af billedet og der er forskel på om du printet på fx en Epson P9000 (også selv om det er små print !) eller om du printer på en Epson Expression Home XP-452 AIO inkjet printer. Forskellen er bla hvilket typer blæk der bruges og ikke mindst antal af blækpatroner. Der er ingen sammenligning.

Som fotograf, hvad enten det er hobby aller arbejde, skal der noget til at løbe en P9000 til ca 41.000 incl moms. Men der er sådan nogle “dyr” de dedikerede print steder har.

 

Her får jeg printet:

Hos Photographers Print ved Ole Christiansen i Valby. Ole er en fantastisk dygtig fotograf selv – som i meget fantastisk ! 

Udvalget af papirtyper er ikke stort men godt. Dvs to papirer fra Epson, tre papirer fra Hahnemühle og lærred. Du behøver heller ikke mere….

Ole har stor erfaring så han sørger for at dit print står snorlige på super papir. Jeg er ret glad for Hahnemühle Fine Art Pearl.

Jeg får også printet hos Grafik & Foto i Præstø. De leverer også gode print, giver også råd og vejledning og har et større papirudvalg. De er certificeret af både Canson og Hahnemühle.  

Men udover at tilbyde indramning kan de også lave såkaldt “face mount”. Det er print klæbet i en sandwich – dvs klæbet på akryl og sat på en dibond plade. Det er en teknik, som er rigtig god til mange typer fotografi – og Grafik & Foto kan også lave det med Fine Art Papirer.

Der findes helt sikkert også andre steder du kan få lavet gode print. Hos Ole og Peter fra Grafik & Foto har jeg bare rigtig gode erfaringer med og dem kan jeg stå 100% inde for. 

 

Her får jeg indrammet:

Hvis det er mine egne billeder tager jeg tidligt stilling til indramning også. Skal det slet ikke have en indramning så er det måske facemount jeg er ude i og så er det hos Grafik & Foto.

Grafik og Foto tilbyder også en række muligheder for indramning og passepartout – det er et godt sted !

Men taler vi om print som ikke er mit eget – jeg har fx købt adskillige print af Jan Grarups billeder – eller det indrammede skal passe ind med andet så er det hos Din Kunst jeg får det lavet. Og det er der flere grunde til !

Dels er det et lokalt sted hvor jeg nemt kan tage hen og del aflevere/afhente men vigtigst: jeg får en dialog om og rådgivning i hvilken indramning, der passer bedst til billedet. Og så laver Thomas et meget flot arbejde.

 

Det kan godt betale sig at bruge penge på et godt print og en god indramning. Jeg skal se på det hver dag og udover at det holder længere er det også smukkere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *