Lydmor var inspireret og inspirerende i Hotel Cecil

Det var min første tur i Hotel Cecil og Lydmor var artisten denne aften

Jeg er ikke den store ekspert hverken i elektronisk musik eller i Jenny Rossander aka Lydmor overhovedet. Jeg har altid godt kunne lide elektronisk musik og synthesizeren er kommet langt og er et selvstændig instrument. Den jeg var ung var lyttede jeg til Depeche Mode, Front 242 og sågar Howard Jones (før der gik jazz i den) og legede selv med samplere og “dimser” men har ikke rigtigt hørt elektronisk musik længe.

Men sidste år (2018) stødte stødte jeg på albummet “I told you I’d Tell them our Story” af Lydmor og blev straks fascineret af lyduniverset. Altså Lydmor var ikke ukendt før (kun for mig) da hun i 2015 var nomineret til en Gaffa pris for året bedste album (“Y”) og blev også kåret som nr. 3 i året bedste danske album af Gaffa Redaktionen. Men forsæt på nettet – der er er masser af info om Lydmor.

Jeg kender ikke Lydmors bagkatalog og vidste derfor ikke helt hvad jeg gik ind til i Hotel Cecil – men jeg blev ikke skuffet !

 

Det hele startede overraskende ved, at der blev delt små LED fyrfadslys ud påsat en tekst med opfordring til at sætte sig på gulvet eller stille sig langs væggen. Og til min overraskelse var det det folk gjorde !

Der blev rigget et keyboard (klaver) op på gulvet og Lydmor sætte sig ved tasterne og sang nogle sange uden beats – så akustisk som det kan blive. Og der viste hun, at kun kan både spille og synge.

Hun har en særegen stemme akustisk som i passager mindede mig om en ung Kate Bush. Det betyder en stemme som man enten hader eller elsker. Og det kan jeg godt lide. Der er mange som synger rent men helt uden personlighed. Det er der her.

Det var en fed intim oplevelse  !

Jeg synes hun ikke skulle have spillet det sidste nummer men stoppet et nummer før. Der synes jeg hun havde vist det hun skulle vise akustisk. Men det er en smags sag og det var ikke fordi det lyd dårligt overhovedet. Jeg synes bare dynamikken blev tabt lidt.

Og så var det tid til den elektroniske del. Jeg var overrasket over det meget blandede publikum. Der var unge og gamle som jeg. Fedt !

Lydmor er et one woman show men hun fylder meget med sin musik og sin personlighed og jeg synes klart at Lydmor leveredede varen. Hun talte til publikum mellem numrene uden der gik talk show i den, gik ned til publikum og en tur op på bardisken og vil fik en masse god musik med gang i den.

Lydmor skal spille i aften den 2. marts i Koncerhuset men jeg er glad for at jeg valgte Hotel Cecil. Primært fordi jeg tænker at den koncert umuligt kan blive helt så intim som i Hotel Cecil. Men jeg forstod også at Lydmor har planlagt at koncerterne skal være forskellige og en en kopi af hinanden.

Som nævnt var det mit første besøg i Hotel Cecil – stedet som før Jazzhouse. Der kom jeg aldrig al den stund at jeg slet ikke sætter pris på jazz…men det bliver ikke sidste gang i Hotel Cecil for det er et mega cool sted ! Lige i min smag.

Jeg havde fornøjelsen af at hilse på musikfotograf Flemming Bo Jensen, som jeg ikke har set i et par år og er meget spændt på at se hans billeder. Mine billeder her er med en gammel iPhone men selvom jeg havde mit normale kamera med er jeg ret sikker på at jeg ikke kunne gøre det så godt som Flemming kan. (som jeg har skrevet lidt om tidligere har jeg ikke været en flittig koncertfotograf)

 

PS 20190303:

Flemming Bo Jensen var på plads for Gaffa ved koncerten i Koncerthuset og her kan du se hans billeder: https://gaffa.dk/nyhed/135799/billedserie-lydmor-indtog-koncertsalen-med-spektakulaert-show/

Skriv et svar