Mænd er bare federe. Mænd er totalt meget federe

Hvorfor skulle du synes om en anden person bare fordi vedkommende er af samme køn som dig ?  Dumme svin findes både hos kvinder og mænd og begge køn har vel brug for dybe og loyale relationer ?

Måske er kvinder mere fintfølende end mænd men det synes jeg ikke giver grund til at mene at mænd er ufølsomme væsener, der ikke har brug for dybe og loyale relationer med hinanden eller andre. For det har vi og jeg. Vi taler bare ikke så meget om det.

Men vi ved når vi har den relation og båndet mellem mænd eller brødre er lige så stærkt som mellem kvinder eller søstre. Men ikke fordi den anden person er af samme køn.

“Mænd er bare federe. Mænd er totalt meget federe”
Citat Anders Thomas Jensen

Nogle tror måske at det kun er kvinder der spejler sig i hinanden eller at jalousien kun trives mellem kvinder. Det er er helt forkert og hvis man havde været i et herreomklædningsrum ville det måske stå mere klart hvor fejlagtigt den antagelse er.

Mænd spejler sig også i hinanden og i forbilleder og der er en kamp om at dø med mest legetøj, at have den største motorcykel, have den hotteste kæreste, tjene mest, have den bedste titel etc etc

Mange mænd er sindssygt gode til at rise og brokke sig. Hos nogle kommer det også til udtryk fysiskt så ikke at støtte op og ikke at rose er ikke en kvinde ting. Af en mærkelig årsag er det for rigtig mange bare nemmere at rise end at rose.

“Jeg tror det er sådan med kvinder, at de kan møde en og sige: `Hende kunne jeg godt tænke mig at bliver venner med.´ Og så finder de på noget at lave. Mænd, de laver noget sammen og så bliver de venner”
Citat Søren Pilmark

Der er vel grundlæggende bare forskel på kvinder og mænd. Men jeg ser ingen grund til at jeg skal støtte specielt op om mænd eller tage specielt hensyn bare fordi vekommende er af samme køn som jeg.

Jeg synes jeg skal støtte op om alle og tage hensyn til dem, som har brug for det. Mand eller kvinde. Hvid eller sort. Buddhist eller kristen.

Og hvis man forestiller sig at mænd er bedre overfor hinanden end kvinder er overfor kvinder tager de fejl.

Og hvis man forestiller sig at mennesker med sklerose er bedre over for andre mennesker med sklerose  eller andre kritiske sygdomme tager man også fejl. Hvis du vil tjekke det statement behøver du blot at tage en tur på facebook

 

Citater er fra Euroman

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *