Mandagstalk med Søren Solkær

En trist og regnfuld aften fik jeg hanket op i mig selv og tog til foredrag med Søren Solkær.

En nedlagt kirke på Vesterbro, Absalon, er lavet om til folkehus. Jeg tror, det var det man tidligere kaldte “medborgerhus” men essensen er det samme.

Et medborgerhus er en betegnelse for en kulturinstitution, der står til rådighed for en by eller en egns befolkning i f.m. kultur-, forenings- og fritidstilbud.

Begrebet Medborgerhus kan relateres til det mere historiske begreb forsamlingshuset, når vi skuer baggrund – og begrebet kulturhus, når vi ser fremefter.

Kilde: wikipedia

Hvad end man nu kalder det så er der en række forskellige aktiviteter der og på mandage er der “Mandagtalk” og den 7. januar var det med fotograf Søren Solkær. Jeg har omtalt Solkær flere gange og har sågar været på workshops med ham som underviser i Fata Morgana regi.

Der var udsolgt denne mandag og Søren holdt et foredrag i to timer i streg. Den i starten annoncerede pause på 15 minutter blev ikke til noget og jeg savnede den heller ikke.

Søren Solkær er en dygtig fotograf og jeg har flere af hans bøger og glæder mig over dem.

 

Med mere end 25 års erfaring og en del er gået med at fotografere rock/pop stjerne er der et væld af gode historier og anekdoter. Og dem fik vi. Meget underholdende.

Og hvad lærte jeg så af det ?

Udover at være blevet god underholdt i to timer tog jeg også lidt læring med og blev også bekræftet i noget jeg vidste i forvejen.

1: det er en god ide at kunne sine ting, kunne sit fag. Det hjælper bare een til at få det i kassen man gerne vil. Og du bliver ikke valgt af store musikstjerner og pladeselskaber, hvis ikke du kan dine ting. Punktum.

2: Stay with it. Mange tale om at lave fotoprojekter men hos Sokær er det ikke nødvendigvis noget som er overstået på en uge, en måned eller sågar 1 år. Fx tog “Surface” tre år ! 

Det kræver vision og vedholdenhed ! – og det er jeg meget fascineret og imponeret af.

3: Det kræver hårdt arbejde. Det hele kan godt lyde lidt glamourrøst at fotografer store navne ved et gallashow. Men det er hårdt arbejde. 

4: det er nok ofte sådan at man hæfter sig ved det som rider ens kæpheste

Jeg har ved flere lejligheder talt for at man lader sig inspirerer og kopier andre fotografer. Det tog Solkær til en nyt niveau i sin tid bla. hos FAMU

Det er en god ide fik jeg bekræftet…

Skriv et svar