meget umandigt kan jeg godt lide at shoppe

Ideen om at kun kvinder kan lide at shoppe er faktisk diskriminerende

Jeg kan godt lige at shoppe men det er måske/måske ikke på en anden måde end den gængse opfattelse af “shopping”.

Jeg går ikke på “shopping” for nødvendigvis at købe noget, trangen til at lufte dankortet kan jeg godt holde nede og det er ikke hverken en fejltagelse eller stor skuffelse, hvis jeg ikke kommer hjem med noget. Men jeg synes også det er dejligt at komme hjem med noget fedt !

 

Shopping bruges om den handling at gå på indkøb med den hensigt at finde og købe noget, man har lyst til at eje, som modsætning til den bevidste forbruger, der leder efter en vare, vedkommende har brug for. Det er altså en handling, som kun giver mening i et samfund, hvor der er mennesker, som lever i overflod.
Shopping bruges af nogle mennesker bevidst eller ubevidst mentalt, idet det at besidde noget nyt og attråværdigt kan have en midlertidig dæmpende virkning på depressivetilstande. 
Kilde: wikipedia.dk

 

 

Primært bruger jeg “shopping” til inspiration. Jeg tænker, at alt hænger sammen: tøj, musik, film, bøger, udstillinger, møbler, tekstiler etc er med til former mig og det vil afspejle sig i mit fotografi på den ene eller anden måde.

Og jeg elsker at komme i forretninger, cafeér, restauranter, som gør indtryk på mig. Og for at være ærlig så gør en tur i Vero Moda, Netto eller Fætter BR ikke indtryk på mig. Det mest postitive reaktion er nok et “Nå”.

I Bologna besøgte jeg en forretning som jeg kunne bruge lang tid i. Der emmede af stemning. En stemning jeg ikke kan beskrive og det var også svært at få ned i hurtige billeder. Jeg var vild med det og kunne have tilbragt lang tid med et se, føle og fornemme. Naturligvis havde jeg ikke råd til at købe ret meget andet end en serviet og det er selvfølgelig også en del af historien – men langt fra den hele eller altid tilfældet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *