Du er her Hjem / blog / Mere til Kamp !

Mere til Kamp !

I forlængelse af mit tidligere indlæg Til Kamp ! kommer nu en lille tilføjelse..

I Til Kamp ! skrev jeg lidt om mit anstrengte forhold til cafeer og sidde og søbe i en latte i flere timer. Det skal du ikke ikke ! Du skal enten få en espresso, en kop dansk kaffe eller en øl. Der er INGEN kaffe der smager bedre når den efter 1/2 time i en kop er blevet kold….(en øl der er blevet varm smager nu heller ikke så godt…)

For en del år siden var frisører delt op i herre og i damefrisører. Herrefrisører er stort set væk og mange går nu til damefrisør….suk.

Det er i orden at du går i en frisør salon men at gå hos en damefrisør er sgu galt !

Det er dejlig at også mange mænd går op i deres udseende. Både hvad angår krop, hud, tøj og hår og jeg kan godt forstå hvorfor den gamle herrefrisør forsvandt: de udviklede sig ikke og fulgte ikke med tiden.

Når man kommer fx sydpå er der ofte tydelig forskel på dame- og herrefrisører og jeg nyder at komme ind i en barbersalon.

Heldigvis er barbersalonen ved at komme tilbage ! fx www.barb.dk eller Mens Shop i Frederiksberg Centret – du skylder dig selv at prøve det. Because you are worth it…

Du kan da også bestille tid til en barbering med kniv hos Mensroon – hvor det koster det næsten det dobbelte og hvor alle ansatte er kvinder.

Tag ikke fejl ! Jeg kan godt lide kvinder – min mor var en kvinde og jeg er gift med en kvinde.

Jeg tror måske bare at vi som mænd for fredens skyld bare følger med. Sådan en nå, ja holdning. Så Til Kamp ! handler ikke om kvinder men om dig og mig som mænd.