Du er her Hjem » MIn barndomsgade som jeg husker den

MIn barndomsgade som jeg husker den

Jeg er opvokset i Lynbyvejs-kvarteret på Østerbro

Måske kender du ikke kvarteret ? Brumleby, Musikerbyen og Kartoffelrækkerne er nok mere kendte men Lyngbyvejskvarteret er lige så godt. Du kan læse mere om kvarteret her: https://da.wikipedia.org/wiki/Lyngbyvejskvarteret. Historien er mega interessant – selvom det ikke var den jeg tænkte mest over som barn…

Vi boede i Rudolph Berghs Gade 18 på 2. sal i en lille lejlighed på 55 kvm med to stuer, et værelse, et køkken og et toilet. Der var ikke bad og lejligheden blev opvarmet af en petroleumsovn i den ene stue. Min bror og jeg delte værelset og mine forældre sov på en sovesofa i stuen. Med dagens øjne alt for småt for 4 personer men jeg husker det ikke som småt.

Da jeg kom i skole og blev ældre savnede jeg et bad og var også lidt træt at at vi skulle hente petroleum i 10 liters dunke. Vi havde en mindre lager i kælderen med måske 20 dunke som vi tog til Svanemøllen og fyldte op. Men jeg husker også at jeg blev sendt til købmanden på hjørnet, Tøfner, når vi manglede. Jeg huske de dunke som værende ret tunge.

Det var en trygt kvarter med Studsgårdsgade i baghaven. Jeg måtte ikke komme der. Der var ellers en masse andre børn men jeg havde forbud mo at komme der. Det var heller ikke særligt trygt husker jeg. Der var ofte udrykninger. Det sket e at jeg skulle hjælpe en ven med at uddele reklamer i bebyggelsen. De rå og kolde opgange med overmalede og lugtende elevatorer kunne jeg ikke lide. Men med 10 etager tog man elevatoren og og trapperne ned. Jeg kunne ikke lide det.

Nr. 18 som vi boede i havde et par skiftende ejere. På et tidpunkt blev ejendommen købt og omdannet til en-familiehus og dermed måtte min far forlade lejligheden. Han var blevet skilt fra min mor nogle år inden men han kæmpede. En temmelig dum kamp for han kun tabe. Men han fik trukket tiden ud og sikkert også irriteret ejeren.

Men jeg tror det tog hårdt ham. Han var født og opvokset i Haraldsgade lige rundt om hjørnet på dengang der var marker i stedet for dumt betonbyggeri.

Som jeg husker historien jeg har fået fortalt fik mine forældre lejligheden tilbage i 1960, da min bror blev født. Lejligheder hang heller ikke dengang på træerne. Kommunen stor for al boliganvisning. Gifte par med børn havde fortrinsret. Så blev min forældre gift. Barnet havde de.

Der var ikke mange andre børn i kvarteret. Men nogle var der dog og jeg husker også en del af de voksne.

Dan boede med hovedindgang fra Haraldsgade men vi tog altid bagindgange fra Rudolph Berghs Gade. Dan var noget ældre end jeg og han kom ofte i uføre og fik voldsom skældud af hans forældre. Han havde fået indrettet værelse i kælderen og lidt sej var han. Med eget stereoanlæg, plade med Boney M og en cyklamefarvet racecykel. Jeg så ham sjældent. Han var oftest ikke hjemme.

Michael boede på hjørnet på 1. sal med hans mor. Han havde en fransk far og var ofte heller ikke hjemme. Han havde familien i USA og fik derfra pakker med alt det nye som fx rollerblades.  Da jeg var omkring de 15 år hang jeg mere ud med ham. Det skyldtes nog at min far og hans mor var kærester en overgang…mere om det en anden gang

Søren boede op på vejen. Såvidt jeg husker i nr. 56. Han var også nogle år ældre og sej. Han spillede venstre back i Ryvang og havde en super Jensen racercykel. Det var med ham vi kørte cykelløb rundt om karéen (totalt uforsvarligt), spillede fodbold med i Ryparken, spillede tennis med på vejen, spillede TV-spil hos. Han introducerede mig for bandet SAGA, som jeg var stor fans af i mange år og har været til flere koncerter med, og Talking Heads med “Burning Down the House”.

Da han blev 18 fik han kørekort og arvede hans forældres Skoda. Den blev sat i stand til ham med blev andet nye forskærme. Nogle år tidligere havde man lavet små fartbegrænsende beplantninger – et træ og en meget fast pille. Han havde parkeret tæt dem dem da jeg spurgte om jeg måtte starte hans bil ? Det må tre jeg godt og fik nøglerne. Desværre var billet i gear og den hoppede ind i pillen og ødelagde den ene forskærm.  Det var ikke godt !

Marianne boede i nr. 14 med hende lillebror. Jeg huske specielt hendes far som ret streng. Hendes mor arbejde hos IBM og de havde en skrivemaskine med kuglehoveder, man kunne udskifte. Sejt ! Men jo ikke en jeg legede meget med…

I nr 12 boede der to ældre drenge. René og ?. Specielt den ene, som jeg ikke kan huske hvad hed, var som, jeg husker det, en ballademager. Han fik en overtalt mig til at røre ved udstødningen på hans knallert efter hans havde kørt på. Den var varm og det gjorde saft susede ondt ! Han lukkede også engang sin bror, René, ind i en kælderrum og kastede ampuller med stinkbomber derind.

Per Bjørn Rasmussen boede en overgang overfor Søren. De flyttede til Valdemar Holmers Gade 24, hvor de købte hele huset. En onkel boede vist i stueetagen men resten havde de. Pers far arbejdede hos LK NES i Haraldsgade og kunne, indtil hans blev syg, lave en masse selv. De fik installeret centralvarme i huset, lavet køkkener og badeværelse og så lavede de i kælderen en western bar stue. Den var sej !

Per var jeg meget sammen med. Han kunne ikke spille fodbold overhovedet. Men så byggede vi sæbekassebil, modeljernbane (han havde Märklin Mini). Vi byggede huler og cyklede meget omkring. fx til Utterslev Mose. Jeg mødte ham kort i lufthavnen for vel omkring 15-20 år siden. Da arbejdede han med Navision for Microsoft.

Jeg husker ikke årstal men på et tidspunkt flyttede en polsk familien ind overfor os. Faderen var blind og de tre børn gik, som jeg, på Institut Sankt Joseph. En katolsk privatskole på Dag Hammerskjölds Alle. Den store pige, Annette, gik nogle klasser over og jeg husker hende som sur og snerpet. Den mellemste pige, Krystyna (Christina) gik i min parallelklasse og var meget sød. Hun gik i klasse med en pige som jeg havde et total crush på (hun blev senere en kendt operasangerinde) og jeg søgte information fra hende – det må hun have være godt træt af… Den mindste, som var et par år yngre end mig, hed Henrik Kurzawa og elskede at spille fodbold. Vi har ofte spillet med. På gaden og i Ryparken.

Lige overfor os boede Erik og Anita de Fine Licht med deres datter Rikke, som min mor passede en overgang. De var vist begge arkitekter og boede meget stilrent i fohold til alle andre vi kendte. Erik ved jeg er død (kræft) og det tror jeg også Rikke er. 

Alle gader har deres særlinge. Det havde vi også. Vinkler, der skulle sin bil parkeret lige uden for døren og vaskede bil i regnvejr. “Kattemanden” med hans katte og roser, som altid blev sur, når vi spillede fodbold i gaden. Harald i nr. 2 som kom farende nå vi brugte den grønne port som mål.

På det ene hjørne lå en købmand, Tøfner. Lille forretning. Jeg husker man fik mærker, som kunne bruges som betaling, kartoffelkasserne udenfor samme med petroleumsdunke og frugt.

På det andet hjørne lå en legetøjsforretning, hvor min bror havde et eftermiddagsjob.

 

Skriv et svar