Mit Omega Genéve ur bliver 50 år

Det som var min fars ur er nu mit og jeg glæder mig over det hver dag

Jeg husker uret omkring min fars håndled og har ikke tal på de mange gange han fortalte mig at “Omega laver verdens bedste ure”.

For et par år siden havde jeg uret til service – rens og justering – og af urværkets nummer ses det at det er fra 1969. Min far fik uret af min mor da han fyldte 40 år i 1971.

Så det er et ur med en personlig historie og jeg værdsætter det meget. Ikke kun på grund af historien; jeg synes det er et flot, elegant ur og jeg er vild med håndværket og det at uret hver dag skal trækkes op.

Min Omega Genéve fylder 50 år og 20 år med mig som ejer

Nogle har spurgt mig om ikke det er irriterende at det skal trækkes op ? Nej, det er blevet et ritual. Det er unaturligt når noget bare blive ved med at gå og jeg skal også trækker mig selv op fra tid til anden.

Da min far døde i 1999 havde jeg selv et Omega Seamaster 300m – jeg havde altid ønsket mig et ur som jeg kunne have med under vandet. Ikke fordi jeg dykkede vildt meget men tanken….

I 2010 fik jeg konstateret sclerose og uret føltes tungt på min arm. Jeg var vældig glad for det og glædede mig over det hvergang jeg så på det og det var flere gange om dagen.

Defor solgte jeg det og begyndte derfor at gå med Omega Genéve uret fra 1969.

Min Seamaster var med quartz urværk (det findes i mange udgaver) og meget præcist. Det er mit Genéve fra 1969 der skal trækkes op hver dag ikke…men det gør ikke noget. Sjældent har jeg brug for at kende klokken 100% og hvis jeg har kigger jeg på min smartphone.

Jeg har set flere andre ure siden jeg godt kunne tænke mig men jeg komme aldrig til at skille mig af med dette ur og jeg nænner ikke at det skal ligge i en skuffe. Så det hænger på mig og jeg på det. Fint.

Skriv et svar