Nogen Vil Gerne Kende Deres Rødder

Idag er alt så flygtigt- Snapchat gør en dyd ud at at det forsvinder og vores kollektive hukommelse glemmer hurtigt.

Og sådan er det. Det er ikke en beklagelse fra en gammel prut – næmest bare en tør konstatering.

Jeg går ofte tur på nærliggende Frederikberg Kirkegård. Jeg selv, og de fleste jeg kender (tror jeg) vil gerne, når tid kommer – og det behøver ikke komme snart ! – brændes og på de ukendtes.

Men jeg kan konstaterer at der er mange familiegravsteder og mange daterer sig helt tilbage til midten af 1800-tallet og er ført “ajour” op gemmen årene. Måske er det for at kende sine rødder ? Måske mindes lidt ?

Der er mange gravsteder, som bærer præg af at de ikke bliver besøgt så ofte men der er faktisk en del, der tydeligvis bliver besøgt og besøgt ofte – blomster og lys.

Nu tror du måske de besøgte gravsteder kun er der hvor der fornylig har været “aktivitet”. Det er ikke tilfældet. Det ses også ved grave for mennekser som er døde for både 10 og 20 år siden.

Det er særligt rørende når man ser grave for ganske unge mennesker og børn især. Som forældre kan jeg forestille mig den smerte det må være at sige farvel til sin 5-årige søn eller datter.

Det tænker jeg over når mine teenagebørn er for urimelige og vanskelige !