Du er her Hjem / blog / Old School og jeg

Old School og jeg

Jeg er til old school og er måske lidt gammeldags…

At erkende at man er gammeldags er der sikkert ikke mange som vil synes men jeg erkender det…frivilligt. Jeg er gammeldags på den måde at jeg er glad for gamle dyder som fx ærlighed og tolerance (og andre…)

Men jeg er også til old school forstået derhen at jeg godt kan lide gamle ting. Det er ikke en bagudstræbende ting hvor jeg synes alt var bedre i gamle dage. Slet ikke ! Men godt kram, godt håndværk og stil er dejligt…

Men lad mig give dig nogle eksempler:

Jeg skriver ikke så meget i hånden mere men når jeg gør foretrækker jeg en fyldepen. Jeg har en Montblanc fyldepen og lyden af den når den kører henover noget godt papir…oh heaven :-). Min fyldepen er af den virkelig gammeldags type; ingen blækpatroner men en beholder med blæk og derfra fylder jeg manuelt på. Skulle den have lyst til et anskaffe dig et gode skriveredskab kan jeg anbefale Stelling.

For ikke længe siden købte jeg en præger til papir. En helt igennem unyttig og overflødig ting, der strider vildt imod tidens minimaliske tendens (og vore principper)

Jeg foretrækker at drikke kaffe af en kaffekop med underkop og te af en te kop. Øl og vin, etc drikkes af et glas. Ikke plastickrus eller krus i det hele taget.

Foreningen er IKKE imod knus og kram, men som Inspector Closeau siger: “There is a time and place for everything, Cato. This is not the time”.

Kilde: Dansk Håndtryksforening

Jeg er heller ikke imod kys og kram men jeg bryder mig at om at kramme folk jeg ikke kender. Det er en uskik !
Jeg foretrækker også at se på printede billeder og jeg foretrækker også bøger fremfor ebøger på fx en tablet. Det giver bare en ekstra dimension at have noget fysisk i hånden fremfor et antal pixels på en skærm.

Nu er det ikke alt old shool – eller vintage som hipsterne siger – jeg kan lide.

Jeg kan ikke lide mad som min bedsteforældre lavede det. Ej heller min egen mors. Jeg kan ikke fordrage gule ærter, brunkål og finker. Jeg kan heller ikke lide iceberg salat, kinasalat og en slatten rejecocktail, der svømmer i dårlig Thousand Island dressing – nej tak !

Skriv et svar